med sit Sødskendebarn Junker Knut, at inddrages i Kampen mellem Haakon og Skule.
Trods Kildernes Taushed mener jeg dog at have fundet et Spor til Efterkommere af vor Guttorm endnu mod Aarhundredets Slutning.
I den senere Tid af Kong Magnus Haakonssøns Regjering og nedigjennem Sønnen Kong Eriks Tid forekommer en Hr. Guttorm som en ret fremskudt Personlighed. Han er 1277 Vioecantsler og i 1287 Baron. Før 1307 er han død og har neppe efterladt Afkom.
Hr. Guttorm fører det samme Vaaben som det, der føres af Baronen Hr. Jon Brynjulfssøn af Hvaal i Sogndal, der var Sønnesøn af Kong Sverres trofaste Tilhænger Jon Staal, senere Lendermand. Men Hr. Guttorm nævnes aldrig ved sit Fadersnavn, altid derimod metronymisk, almindeligviis Guttorm Gydassøn. Man maa derfor formode, at han, som i Regelen Tilfældet er med Personer, der nævnes efter sin Moder, har havt et fornemmere cognatisk, end agnatisk Udspring. Prof. G. Storm har i sin Fortegnelse over Norges Lendermænd[1] udtalt den Mening, at Guttorms Moder har tilhørt Hvaals-Ætten. Men man maatte da antage, at en Kvinde af denne Æt havde været gift med en Parvenu eller dog mindre fornem Mand, men saa kan ikke være Tilfældet med Guttorms Moder, da hun kaldes Frue, hvilket forudsætter, at ogsaa hendes Mand maa have været i høi Stilling. Og da indsees ikke, hvorfor hendes Søn under almindelige Omstændigheder skulde foretrække at kalde sig ved Moderens fremfor ved Faderens Navn.
Jeg tror at have fundet Løsningen af dette Spørgsmaal gjennem Granskning af et ogsaa i andre Retninger
- ↑ Norsk historisk Tidsskr. 2 R. IV. S. 181.
