Men, som sagt, Sagaen tier. Den eneste Flig, der
kunde synes at løftes os, have vi i en liden Oplysning fra
ét Diplom, udstedt af Knut Jarl 1255. Af dette sees,
at Skule havde givet en Gaardpart til Chorsbrødrene i
Nidaros for sin anden Datters, Fru Ingerids, (Knut Jarls
Hustrus) Sjel, men at denne Gave var fratagen Chorsbrødrene
efter Jarlens Frafald.[1] Dette synes at antyde,
at man er gaaet strengt frem ved Behandlingen af Skules
Efterladenskab, og allermindst kan man tænke sig, at
Skules Døtre, Dronningen og Rangrid, paa den Maade
skulde have rokket deres Faders Disposition til Bedste
for deres Søsters Sjel.[1]
Det synes i det Hele rimeligt, at Kong Haakon har gaaet frem efter Loven ligeoverfor Skules utvivlsomt til Kronen hjemfaldne Gods.
Men nu har man et Pavebrev angaaende Dronning Margretes Eiendomme. Da Forhandlingerne vare i Gang saavel om Haakons forestaaende Kroning som om hans paatænkte Korstog, udsteder nemlig Innocents IV en Bulle (Lyon, 6te Nov. 1246), hvori han tager under sit apostoliske Værn hans Dronnings Besiddelser. Samme
- ↑ 1,0 1,1 Dipl. Norv. II. No. 10. Med dette Diplom kan sammenholdes Dipl. Norv. I. No. 60. Knut Jarl havde ved en ny Gave til Bedste for sin Frues Sjel holdt Chorsbrødrene skadesløse. Kong Magnus havde taget Knuts Gave til sig, men gav senere Chorsbrødrene et nyt Vederlag. Heraf skulde man slutte, at Kongen blev Jarlens Arving,.idetmindste til hans norske Gods; en anden Sag kan det være med, hvad han sandsynligviis har eiet i Sverige. Knut havde vist ikke Børn med den som ganske ung bortkaldte Fru Ingerid og vides ikke senere at være bleven gift. Imidlertid maa han dog have havt en Datter Cecilia (aabenbart opkaldt efter hans Farmoder, Cecilia Sigurdsdatter), der siden havde Eiendomme i Sverige. See herom svensk hist. Tidskr. VIII (1888) S. 368.
