delse i den Tid er bekjendt nok, en Forestilling til Kongen, dateret „Bispegaarden for Christiania“ 16de Juni 1714, „om den store Nytte og fast uomgjængelige Fornødenhed, som udkræver Bahuslen med begge Vigernes Restitution til D. K. Maj. Rige Norge“[1]. Biskoppen anfører, at Norge vilde beskyttes ved Bahuslen mod svensk Invasion, og at Svensken vilde miste de Fordele, han har ved dette Landskab, „naar Øresund ved Krigstider er dennem usikker“. Lenet er frugtbarere, end det øvrige Norge, Kornmagasiner kunde derfor i Norge komme istand uden Tilførsel fra Danmark. Begge Rigers- Armeer kunde lettere forenes i Krigstid. Lenet kunde skaffe to Regimenter Cavalleri og et Regiment Infanteri. Sømagten i Norge kunde mærkelig forbedres. Nu havde de Svenske sine bedste Søfolk fra Bahuslen. Göteborgs Betydning for Sverige kunde „saagodtsom annulleres“. „Frederikshalds og Frederiksstads negocie med Deler og Trælast blev dermed overmaade forbedret, som de tilforn have bekommet baade det meste og det bedste Tømmer fra Vigsiderne og selv siden ved deres egne Sage arbeidet“. Og om Sverige ikke uden yderste Nød vilde give Slip paa Vigen, turde det dog være, „at andre Potentater meget mindre for denne, end for nogen anden af Sveriges Provindser skulde sig til Sveriges Conservation interessere“. Senere hedder det: „Endelig, som der ved Flid og Eftersøgning er falden udi mine Hænder en skreven Bog in 4to, hvorudi en Biskop, som har været udi Agershus Stift, da Bahus Len med Vigerne endnu laa herunder, haver optegnet alle de hele, halve og øde Gaarde, som udi Stiftet, som og udi B. L. og Vigerne
- ↑ Forestillingen findes paa det st. kgl. Bibl. i Kbhavn. (Ny kgl. Saml. No. 1061. Fol.).
