kirke. Kirken på Filefjeld i nærheden af det sted, hvor Nystuen er anlagt, er vel bekendt og kan måske have fremkaldt opførelsen af denne fjeldstue, og endelig kunde vi måske endnu i denne forbindelse nævne det af Håkon Håkonssen opførte kapel på Tofte under opgangen til Dovrefjeld. For den middelalderske opfatning faldt en sådan forening ganske naturlig; den lå i forholdene og fremkaldtes af disse.
Herbergervæsenet var imidlertid ikke udelukkende overdraget til gejstligheden, idet udviklingen også i tidens løb foranledigede den verdslige magt til at tage sig af denne sag. I den anden halvdel af det trettende århundrede blev der således stadig rejst klager over de vanskeligheder, som vare forbundne med at få mad for de rejsende og foder for bestene. Den private gæstfrihed var måske begyndt at kølnes, og var i ethvert fald ikke istand til at tilfredsstille de rejsendes behov, medens gejstligheden måske i mange tilfælde ikke har strukket sig videre end til at yde de vejfarende tag over hovedet. Disse klager bevægede da kong Erik Magnussøn og hans broder hertug Håkon til at gøre et forsøg på at afhjælpe mislighederne ved at udstede en retterbod, hvorefter der for hver hele eller halve dagsrejse langs de almindelige veje skulde indrettes værtshuse, tafernishús. Efterat hertugen selv havde fulgt sin broder på tronen, udgav han også (sandsynligvis 29 Maj 1303 under et ophold i Tønsberg) en lignende retterbod, der udvidede og bekræftede den ældre[1]. Ifølge denne nye retterbod, der endnu er bevaret, medens den første er tabt, skulde de, der holdt sådanne huse, som vederlag for sin møje med at skaffe alle fornødenheder tilveje, have ret til at tage en tredjedel mere end den almindelige pris for, hvad de solgte til rejsende af mad og
- ↑ Norges gamle Love, III, 136 flg.
