Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/57

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

skyldig, underdanigst taknemlighed den höjgunstige övrighed at bevise.“ Hannibal Sehested anså det nödvendigt at optræde med strenghed i denne sag og lod öjeblikkelig Oluf Hanssön tiltale af fogden Nils Meng samt dömme fra sit embede og i store böder.[1]

Også „de rebelliske bönder“ i Heggen og Fröland viste en lignende opsætsighed og indfandt sig ikke til mödet på Moss. I det sted lode de sig forlyde „med adskillige lastelige og strafbare ord efter nogle få urolige skalkes instigation.“ Her var der imidlertid ingen enkelt embedsmand, der i stedet for at opretholde orden og lovlighed gav sig af med at ophidse bönderne, og derfor fandt statholderen det bedst at formane dem med det gode. Med en påfaldende eftergivenhed underrettede han dem således om, hvad der på mödet var aftalt med den övrige almue, og tilböd dem, at de måtte slutte sig dertil.[2] Her, som så mange andre steder, var det især fogden, mod hvem böndernes forbitrelse var rettet; statholderen viste sig også villig til at lytte til disse klager og udvirkede senere et kongeligt pålæg til lagmændene i Kristiania, Oplandene og Frederikstads lagdömmer om at forhöre sagerne mellem almue og fogder.[3]

Da tiden ikke tillod Hannibal Sehested personlig at

  1. Oluf Hanssön undskyldte sig med, at han ikke havde underskrevet erklæringen, men kun forfattet den paa almuens begæring; han havde ikke engang renskrevet den; dette var gjort af klokkeren på Halden, Peder Pederssön, der tillige havde indfört nogle latinske ord, som Oluf Hanssön ikke havde kunnet forstå – „muligt paa mit værste“. (Indlæg fra alle lande 1648.) 28 august ansögte O. H. kongen, da statholderen havde afvist hans ansögning, om at måtte få sit embede igen. (Ibdm.) Ved kongebrev af 7 septbr. fik han 6 ugers respit til at före vidnesbyrd i sagen. (Norske missiver i rigsarkivet.)
  2. Brev af 24 juli i den ovfr. nævnte kopibog.
  3. Kgl. missive af 1 septbr. 1648 i rigsarkivet. Jfr. åbent brev af 29 august sammesteds.