Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/517

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

laa[1]. Saa snart gamle Carsten Thode fik dette at vide, blæste han i sin Pibe, at Folket hurtig igjen maatte komme ombord, og strax forenede Skibene sig og Alt gjordes klart til Fegtning. Thode begreb, at den mindre Skude skulde bruges som Brander, og lod derfor Espingerne paany gaa ud imod denne. Skuden blev ogsaa stukket i Brand for at drive afsted mod Tydskerne, men disse søgte at faa den bragt af Veien. Saa sendte Røveren en ny Baad ud mod Espingerne for at faa disse bort fra Branderen. Men da Branderskuden kom saa nær, at Espingernes Skyds kunde naa den, sendte de den et Skud med en Skerpentin, saa at Flammerne sprudede høit i Luften. Da styrtede tre Karle ud af Branderen, lode denne drive mod Tydskerne og reddede sig selv paa en liden Baad. Men heldigvis kom der hurtig Ild i Branderens Seil og den drev forbi.

Da lod Røveren falde et Anker, splidsede Trosser sammen og seilede dem ud i den Tanke at hale sig tilbage mod Vinden, om det ei lykkedes ham. Da han nu saaledes kom for sin Fok, havde han sat sit Skyds paa den ene Side og paa den samme Side havde han ogsaa faaet istand et Brystværn paa Kobryggen af Tønder fyldte med gammelt Skrammel. Mellem to Tønder stillede han en Hagebøsse. Paa Kobryggen var ogsaa den største Del af hans Mandskab samlet. Da sagde den gamle Thode: „Børn forsager ikke, heiser strax Vimpelen op og lader den flyve og sætter Mersraaerne steilt op i Høiden, at Røveren kan for-

  1. I Krøniken staar „des weges her, wo das Dorf liegt“. Ved denne „Dorf“ maa vel sigtes til den lille Samling af Huse, som allerede da maa have ligget ved Risørbanken, i Nærheden af Mandalselvens Udløb. I den norske So (forfattet 1580) nævnes ogsaa allerede Mandal mellem Norges Byer, der samtlige i saa haarde Udtryk beskyldes for Usædelighed og Fordærvelse (Norske Magasin 2, S. 39).