i den Henseende skal være et fortrinligt helbredende Middel[1]. – I Sverige er Regelen den, at man mod Kighoste skal drikke almindelig Ko-Melk af en Hestehov[2]. .
Findes en Hestesko med alle Søm, er den, især naar den bliver opbevaret i en Kirke, et ypperligt Middel, og ved Nedrivning af gamle Kirker har man fundet saadanne. Et andet Afsnit vil fortælle nærmere herom. I Danmark og Tydskland sees ogsaa en Hestesko, slaaet fast paa Dørtrinnet, at være et godt Middel mod Gjengangeres Spøgeri, og den bringer Lykke, begge Dele især, om der er 9 Huller i den. Lignende Folketro ogsaa i England[3].
Naar „Rid-Hammeren“ plager Kreaturer, bruger man at lægge Hestesæle paa det plagede Dyr.
Tager man et Bidsel af en Hest og lægger det indenfor Kirkedøren, vil Troldkjærringen, om hun kommer ind, vrinske som en Hest, og derpaa kan man da kjende hende[4].
Og fra Sverige hedder det, at naar Mæskningen er forgjort under Brændevinsbrænding, saa den ikke vil lykkes, skal man blot lade Hesten nyse i Brændevinspanden[5].
Endelig kan det ogsaa anføres, hvad i et tidligere Afsnit er meddelt, at man i Thelemarken[6] paa Julaften bagede en Kage, som fik Navn af „Hel-Hesten“, og som blev fortæret paa Kyndelmessedagen efter, – vistnok en Levning af en Offerbrug, som i sin Tid tillagdes en vigtig Indflydelse.
Det er en bekjendt Sag, hvorledes Hesten i den he-
