givet Føllet. Naar det har ligget deri en kort Stund, tages det ud igjen. Derpaa maa Barnet faa Hoppens Melk at drikke. Det maa ikke før have nydt noget af Modersmelken, ligesaalidt som Føllet maa have smagt Hoppens Melk. Saa vil Barnet, naar det voxer op, blive stærkt som en Hest; men Føllet vil ikke blive stærkere end et Menneske[1]. – Som det sees, er Vægten lagt paa den første Melk, Hoppen giver, ikke som i Eventyret om Grimsborken[2] paa Mængden.
Ogsaa efter den danske Folketro er den Hinde, hvori Føllet kastes, meget virksom; den Pige, som ved Midnat kryber igjennem den, vil kunne føde Børn uden Smerte; men rigtignok blive hendes Sønner til Varulve og hendes Døtre til Marer[3].
Troen paa denne Hindes Kraft staar ellers i nøie Forbindelse med de Forestillinger, man har knyttet til den saakaldte „Seierskjorte“, „Seierssærk“ eller „Sigerhue“, hvori endel Børn fødes.
I Sverige sees Hesten i flere Henseender at tillægges lignende Indflydelse baade paa Folk og Fæ. Faar et udøbt Barn først røre ved en Hest, faar det god Lykke med Heste. Sættes et spædt Barn at ride paa en Hest, saa vil det som ældre kunne bøde Sygdom paa disse Dyr blot ved at røre ved dem. Tager man en nyfødt Kalv op i et Hestedækken, bliver den glathaaret[4].
Dragen har sin Kraft for endel fra Hesten. Det er en velkjendt Folketro, at naar Ormen har hugget en Mand, faar den Forstand; naar den har hugget en Fugl, faar den
