er begravet[1]. I Hallingdal ligesaa; dog spændes om igjen, før Liget tages af Slæden. Hermed stemmer nok ogsaa Regelen fra Romerike: at man skal lade Lighesten lugte paa Ligkisten, før man bærer Liget ind paa Kirkegaarden. I Guldalen[2] spændes Hesten ligeledes fra; men derpaa føres den 3 Gange omkring Kjærren, før Kisten løftes af. – I Danmark samme Sædvane med at vende Hesten om, hvorved man agter at forhindre, hvad man ellers tror kan indtræffe, nemlig at Hesten faar Ligfald[3].
Endnu et Par varslende Mærker:
Sukker Hesten, skal man snart komme til at handle den bort[4].
Ligesaa, naar den klør (ved at bide) sig paa Knæet eller et af Forbenene[5].
Letter Hesten paa Foden under Maalingen af dens Høide, naar der er Spørgsmaal om Handel, vil den ikke fra sin Husbonde[6]. – I Danmark vil en Hest, som skal sælges, finde en Kjøber, om den løfter paa Ørene, idet den trækkes ud af Stalden[7].
Hesten staar naturligt som et Sindbillede paa Kraft og Udholdenhed. Ligesom man siger: „stærk som en Bjor“, d. e. Bæver, hedder det ogsaa: „stærk som en Hest“, eller: „han arbeider som en Hest“. Denne Hestens Kraft kan overføres paa Mennesket.
Føder en Kvinde og en Hoppe paa engang, kan man svøbe Barnet ind i den „Sæk“ eller Hinde, som har om-
