Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/471

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
445
BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.

Min Formand ved det store Kgl. Bibl., Moldenhawer, en udmærket og fortienstfuld Bibliotheksbestyrer, efterlod sig en af de største private Bogsamlinger i Kbhvn., baade af trykte Bøger og M.ster, som han tildeels havde erholdt paa sine Udenlandsreiser, inden han kom til Bibliotheket. Forinden, efter hans Død, Auction afholdtes over Samlingen, bleve, ifølge hans tidligere Bestemmelse, alle Haandskrifterne afgivne til Bibliotheket, ligesom ogsaa alle de her manglende trykte Værker, ja endog samlingens bedre Exemplarer ombyttede med Bibliothekets ringere, saavidt mig bekiendt, eier Bibliothekar Klemming ved det Kgl. Bibl. i Stokholm ligeledes en rig Samling af svensk Literatur. Som analoge Tilfælde kan anføres, at den i A. 1847 afdøde Inspecteur ved det kongelige Mynt- og Medaillecabinet, Cancelliraad Dewegge, eiede en betydelig Myntsamling, af hvilken han ved Testament skiænkede til Cabinettet alle der manglende Stykker, og at Cabinettets nuværende Directeur, Conferentsraad Thomsen, ikke vilde være bleven en saa stor Myntkiender og Numismatiker, dersom han ikke fra sin tidlige Ungdom havde erhvervet en Myntsamling, der her er den største private, og maaskee en af de største private i Europa. Og ved et Myntcabinet kunde mueligen dog flere Betænkeligheder i denne Henseende, med et Slags Føie, giøre sig gieldende. Endnu et Hensyn fortiener særlig Betragtning, naar Talen er om en norsk Universitetsbibliothekars Ansættelse i Fremtiden. Det norske Univers. Bibliothek maa ansees som Norges Centralbibliothek, ligesom det store Kongelige er Danmarks. Her bør altsaa forefindes først og fremmest en, saavidt mueligt, fuldstændig Samling af ældre og nyere norsk Literatur. Men da hertil høre en stor Mængde i og for sig Ubetydeligheder, trykte i Officiner fra Christiania til Throndhiem og til Tromsøe, som af flere Grunde, navnligen fordi der ikke som her paahviler Bogtrykkerne nogen Forpligtelse at afgive Friexemplarer, efterhaanden ville forsvinde, kan der kun ventes en levende og virksom Interesse for denne Side af Bibliothekets Bestemmelse af en med sit Fødelands Literatur og literære Forhold saa Fortrolig, som Hr. Botten Hansen. – – – – – –

Jeg imødeseer med Taknemmelighed de belovede trykte Sager. Af det „Illustr. Nyehedsblad“ vil jeg formodentligen faae klarere Oplysning om de seeneste Differencer mellem de foreenede Riger, end af vore Blade. Hvorledes hænger det egentlig sammen? Formodentlig har de norske Deputeredes Nærværelse ved Kroningen i Stokholm bidraget til at hæve