kaliteter, og hvis Fortidslevninger vel ikke (sic!) ere udsatte for Tilintetgjørelse, det ikke mindre; og jeg er overbeviist om at N. er ligesaa fuldt skabt for den Post, som W. her. Det vilde altsaa være beklageligt, om den ikke i Norge, ligesom her, forvandledes fra en midlertidig til en fast Stilling. Jeg har engang tegnet mig som contribuerende Medlem (efterat jeg var bleven Corresponderende eller Æresmedlem), men jeg erindrer ikke, at man har afkrævet mig noget Contingent.
Siden De sidst fik Brev fra mig, har vi lidt et uerstatteligt Tab ved Friderichsborgs Brand. Mange Nordmænd, som have seet denne majestætiske Borg, Christian IV. Storværk, ville vist med smærtelig Følelse have modtaget dette sørgelige Budskab.
Hvad der i Deres Skrivelse især har vakt min Deeltagelse, er Deres Udsigt til en Ansættelse ved det norske Universitetsbibliothek. Maatte denne blive til Virkelighed! Det er min Overbevisning, at selv de underordnede Poster ved et stort, offentligt Bibliothek ikke bør besættes med Saadanne, om end ikke ganske qualificerede, der kun betragte dem som midlertidige Indtægtskilder eller som Overgange og anbefalende Motiver, naar de sage andre Livsstillinger. Saadanne, der nære en sand Interesse for denne Art af Virksomhed, uden andre Bihensigter, bør i mine Tanker foretrækkes. Endnu mere er det min Overbevisning, at ethvert stort og stærkt benyttet Bibliothek bør have en Bestyrer, som kan og vil hellige det sin hele Tid og Virksomhed, uden at noget andet Embede eller oeconomiske Hensyn deri ere ham til Hinder. Da med hvert offentligt Bibliotheks stadige Tilvext dets Benyttelse ogsaa tiltager, bliver det med hvert Aar nødvendigere, at det har sin Bestyrelse udeelt.
Ved det store kongelige Bibliothek, hvor dette hidtil ikke har været Tilfælde, haaber jeg derfor, at det ved Overbibliothekarpostens eventuelle Besættelse vil blive iagttaget. Begyndelsen er allerede giort ved vort Universitetsbibliothek, hvis Bestyrelse tidligere altid var foreenet med et akademisk Professorat; men i A. 1848, da Madvig fratraadte, erholdt det en Bibliothekar uden anden Embedsstilling, nemlig Prof. Thorsen. At en ved et offentligt Bibliothek ansat Embedsmand selv eier en stor Bogsamling, er, i mine Tanker, heller ingen Hindring. Det borger altid for hans Bogkundskab og Interesse for Bogvæsen, og han vil derved have faaet et Greb paa selve de mechaniske Arbeider, som forefalde ved ethvert Bibliothek, og som den, der uforberedt blev ansat ved et stort, vanskelig nok vilde kunne erhverve sig.
