– S. K. Jentoft og O. Dewegge. Den første besad en ikke almindelig Hukommelse, som dog kun omfattede en indskrænket Sphære, nemlig den norske Personalhistorie, navnligen den norske Presbyterologie i forrige og nærværende Aarhundrede; heri var han stærkt bevandret og kiendte en stor Mængde Anecdoter. Vedel Simonsen meddelte han mange Notiser – Norge vedkommende – til hans Afbdl. om Nationalhistoriens Kilder. I A. 1807 skulde han have udgivet Schønings utrykte Reise paa Gyldendalske Bogh. Forlag, under mit Tilsyn, med J. Aalls Understøttelse, men Krigen indtraf, han havde faaet Forskud, hans Financer vare stedse i maadelig Forfatning, saaledes faldt det hele hen. Vistnok fortiente dette Værk, hvoraf dog enkelte Brudstykker Tid efter anden ere trykte, endnu at komme for Lyset. Han var en ivrig norsk Patriot. Han samlede hvor han kunde Gaver til det Deichmanske Bibliothek og til Vid. Selskab i Throndhiem. Hans Recension af Bings Norges Beskr. i lærde Efterretninger 1797 er i flere Henseende mærkelig og tidsbetegnende. Han levede for det meste i trange Kaar; et Aarstid for han døde søgte og fik han en af Universitetets Senge i Vartov, men giorde ikke Brug af den. Dewegge, Classensk Bibliothekar og Inspecteur ved det Kongel. Myntcabinet, besad mange Kundskaber i Litterærhistorie, Kunsthistorie og Numismatik; han var maaskee den lærdeste Kiender af de nordiske Mynter paa sin Tid; men han har ikke udgivet noget uden Myntcataloger. Han var en af de ivrigste Bog- Kunst- og Myntsamlere, jeg har kiendt; hans Samlinger og Collectanea vare i den ypperligste Orden. Han var i høi Grad tienstagtig og meddelsom; hans med en fuldkommen Troskab, med Pen og Blæk, udførte Tegninger af gamle Mynter findes i Mængde, deels ved Myntcabinettet, deels hos private Samlere. Men han var, Gud veed af hvilken Grund. antinorsk, havde kun liden Omgang med sine Landsmænd og havde kun liden Agtelse for deres videnskabelige Bestræbelser. Han legerede til Myntcabinettet af sin betydelige Samling, alt hvad det manglede; jeg foreslog ham undertiden ogsaa at betænke sit Fødelands Universitet, men det havde han ikke Øre for.
Foruden hvad der nævnes hos Erslev, har jeg intet skrevet, Norske Sager vedkommende. I September 1849 afgav jeg til det norske Universitet endeel Dokumenter m. m., som jeg deels havde kiøbt paa Auctionen efter den afdøde Weinwich, deels i sin Tid erholdt af Abr. Kall. I Cholerasommeren 1853, da man ikke havde Sands for eller Roe til
