Universitetet mindes jeg med Hengivenhed og Interesse den aandfulde Sverdrup, den blide, beskedne, kundskabsrige Rathje og den ærlige, diærve Reinhardt, i nogle Aar min Sidemand i Consistorium; hans sørgelige Endeligt gjorde dybt Indtryk paa mig; sit ei terra levis! Blandt Nordmænd, hvis ædle og aabne Personlighed har tiltalt mig, mindes jeg ogsaa Tønder Lund og Jacob Aall. Hiin var Formand i det skandinaviske Literaturselskab, da jeg i 1806 blev Medlem. Ogsaa han fik et tragisk Endeligt[1]; han ahnede sin Skiebne, da han reiste bort. Med J. Aall gjordes jeg bekiendt hos hans Ven P. E. Müller; han bekostede Trykningen at min Vatnsdælasaga 1811. Hans blide Character, hans danske Sind maatte indtage Alle; han besøgte mig den sidste Gang han var i Kbhvn., uden Tvivl i Anledning af hans Sygdom.
Med Berg blev jeg bekiendt paa Nyerups Forelæsninger. Han var før mig i nogen Tid Custos (som det dengang heed) paa Bibliothekets Læsesal, hvor han excerperede alt, hvad der i Ligprædikenerne angik Norge. Han havde, som ogsaa berettes i hans Biographie, Løfte og Haab om at blive ansat ved Skolen i Christiania og kunde aldrig tilgive Moldenhawer, at dette Haab glippede; men Flere, som havde været Disciple i Metropolitanskolen, hvor han i nogen Tid var Lærer i Historie, have forsikkret, at han vilde have været aldeles uskikket til den Post, hvilket, efter hans hele Individualitet, ogsaa kan tænkes. Mærkeligt, at denne Miso-Danus var født i Kbhvn., ligesom Miso-Gallus Pitt i Frankrig! Han, ligesom Rynning, ivrede stærkt mod den norske Odelsret, hvilket meget undrede mig og Andre, som ikke kunde rime dette med T. Rothes prosaiske og Nord. Bruns, Zetlitzes, Frimans poetiske Lovtaler. Jeg opbevarer alle Bergs Breve til mig indtil faae Aar før hans Død; de ere efter min Bortgang bestemte for det norske Universitet; maaskee kunne de endog komme der tidligere. Ambergs Anbefaling af ham til Thorkelin, som indsluttet følger[2], tør jeg antage, ikke har frugtet stort. Thorkelin nærede kun ringe Sympathie for Norge og Nordmænd; heller ikke findes der noget Brev fra Berg i den Thorkelinske Samling. Overhoved troer jeg ikke, at Berg vilde have lært synderligt af ham selv; han var min Velynder og havde mange gode Sider, men stak i videnskabelig Henseende ikke dybt.
Endnu har jeg temmelig nøie kiendt to andre Nordmænd, som kunde paa en vis Maade ansees for Antipoder
