nu, som antydet, tror, at ikke den første men den anden skik har fundet sted ved afdøde kongelige personers vaaben, saa slutter jeg dette fra to af de oven (no. 22, 26) gjengivne beretninger. Disse ere de eneste, hvori vaabnene nævnes, og herom siges det udtrykkelig, at de (sverd, skjold og hjelm) bleve hængte paa veggen udenfor gravstedet.
I sambaand med ovenstaaende gravskikke vil jeg til slutning søge at besvare det spørsmaal: om der er mulighed for, at endnu nogen af vore kongelige begravelser er bevaret. Det kan herved først erindres (jfr. s. 10), at der, da Magnus den gode og Harald haardraade havde faaet sine endelige hvilesteder, i det hele kun var 9 kirker, hvori kongelige personer laa begravne. Det fremsatte spørsmaal kan da strax besvares benægtende for de begravelsers vedkommende, som fantes i 4 af de nævnte kirker, nemlig Elgeseters kirke (no. 2) den lille (no. 9, 11) og store Kristkirke (no. 17, 22, 23, 29, 31–33) i Bergen samt Korskirken (no. 35) i Aaslo, da disse forlængst ere sporløst forsvundne, uden at vi have nogensomhelst beretning om, hvorvidt der overhovedet blev foretaget noget for at bevare begravelserne. Hvad dernæst Hallvardskirken (no. 8, 10, 13, 28) og Mariekirken (no. 34) i Aaslo angaar, saa ere deres fundamenter rigtignok endnu for største delen tilstede under jorden, men ved udgravningen af den sidste kirkes grunvoll i 1868 fantes der intet spor af noget, som kunde antyde kongelig begravelse, og det samme viste sig ved den i 1807 foretagne undersøgelse[1] af Hallvardskirkeus levninger og den fullstændigere udgravning deraf i 1865. Det sidste var forresten rimeligt nok, da man allerede ved kirkens nedtagelse i 1674 havde, som ovenanført, stødt paa de kongelige personers
- ↑ Jfr. Aarsber. f. 1868 fra Foren. t. n. Fortidsm. Bev. s. 132.
