Vist nok kunde Danmark nu behøve en Griffenfeld; men
hans Lige have vi siden ikke havt og faae maaskee ikke
igien. Udenrigsminister her er egentlig – nomine – den
redelige og patriotiske Wilh. Moltke, hvis Færd i Marts
1848 vi ikke noksom kunne paaskiønne; re er det, uden
Tvivl, Geh. Conf. Rd. Dankwart, en Slesviger eller Holstener
af Fødsel, men Danmark, hvor han har henlevet sin
meeste Tid, af Hiertet hengiven, og af megen diplomatisk
Routine og Dygtighed. Uagtet han i forrige Aar, paa en ei
ganske skaansom Maade, fik sin Afskeed, er det dog nok
han, som meest benyttes i vore udenlandske Forhold; ligesom
han ogsaa er den, for hvem alle de udenlandske Diplomater
her have meest Respect, og meest holde sig til. Ogsaa
Reventlov-Criminil nød megen Agtelse, som en duelig
og retsindig Udenrigsminister; mange fandt ogsaa her, at
han ei burde have været entlediget. Baade han og Dankwart
udmærke sig ved en høist tiltalende Personlighed; ligesom
og begge bevæge sig med fuldkommen sikkerhed og Lethed
i det franske Sprog; to Egenskaber, som jo ere vigtige
og ønskelige for en Udenrigsminister og Diplomat. Reedtz
er en redelig og kundskabsrig Mand, og mangler vel heller
ikke Routine; men om hans Dygtighed haves ikke store
Tanker; cf. „Fædrelandet“ d. .A. No. 114, S. 454, Sp. 1.
Treschow, som har gaaet tilhaande ved Underhandlingerne
i London, hvor han endnu opholder sig, er en dygtig Jurist
og Sagfører; men i diplomatiske Forretninger har han aldrig
været brugt, og synes hidtil heller ikke at have udrettet noget
synderligt. Imidlertid er han nok en Mand af en fast
Character, og hans Stilling som en rig Possessionat kan ikke
andet end give hans Navn en god Klang i Engelland. Han
har ellers omtalt Brunow i London som den, hvis Raad og
Bistand har været ham til meest Nytte. Mærkeligt nok, at
Rusland synes nu at have de fortrinligste Diplomater.
Jeg troer ganske vist, at Fredsunderhandlingernes Langvarighed – nu i 3 Fierdingaar – for en Deel maa hidrøre fra at det danske Successionsspørgsmaal tillige skal afgjøres; thi uden dettes Afgjørelse, vilde, om kort ell. lang Tid, den gamle Strid atter dukke op. For en Tid siden meentes at en af de svenske Prindser vilde blive adopteret; seenere har man talt om en Prinds af Glücksborg (endnu et Barn) eller en Prinds af Oldenborg; nu standses især ved Hertugen af Leuchtenburg eller maaskee hans Søn. Med Hensyn til den befrygtede russiske Indflydelse er jeg af min gamle Meening; jeg veed overhoved ikke om en saadan Indflydelse nogen-
