Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/455

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
429
BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.


Vist nok kunde Danmark nu behøve en Griffenfeld; men hans Lige have vi siden ikke havt og faae maaskee ikke igien. Udenrigsminister her er egentlig – nomine – den redelige og patriotiske Wilh. Moltke, hvis Færd i Marts 1848 vi ikke noksom kunne paaskiønne; re er det, uden Tvivl, Geh. Conf. Rd. Dankwart, en Slesviger eller Holstener af Fødsel, men Danmark, hvor han har henlevet sin meeste Tid, af Hiertet hengiven, og af megen diplomatisk Routine og Dygtighed. Uagtet han i forrige Aar, paa en ei ganske skaansom Maade, fik sin Afskeed, er det dog nok han, som meest benyttes i vore udenlandske Forhold; ligesom han ogsaa er den, for hvem alle de udenlandske Diplomater her have meest Respect, og meest holde sig til. Ogsaa Reventlov-Criminil nød megen Agtelse, som en duelig og retsindig Udenrigsminister; mange fandt ogsaa her, at han ei burde have været entlediget. Baade han og Dankwart udmærke sig ved en høist tiltalende Personlighed; ligesom og begge bevæge sig med fuldkommen sikkerhed og Lethed i det franske Sprog; to Egenskaber, som jo ere vigtige og ønskelige for en Udenrigsminister og Diplomat. Reedtz er en redelig og kundskabsrig Mand, og mangler vel heller ikke Routine; men om hans Dygtighed haves ikke store Tanker; cf. „Fædrelandet“ d. .A. No. 114, S. 454, Sp. 1. Treschow, som har gaaet tilhaande ved Underhandlingerne i London, hvor han endnu opholder sig, er en dygtig Jurist og Sagfører; men i diplomatiske Forretninger har han aldrig været brugt, og synes hidtil heller ikke at have udrettet noget synderligt. Imidlertid er han nok en Mand af en fast Character, og hans Stilling som en rig Possessionat kan ikke andet end give hans Navn en god Klang i Engelland. Han har ellers omtalt Brunow i London som den, hvis Raad og Bistand har været ham til meest Nytte. Mærkeligt nok, at Rusland synes nu at have de fortrinligste Diplomater.

Jeg troer ganske vist, at Fredsunderhandlingernes Langvarighed – nu i 3 Fierdingaar – for en Deel maa hidrøre fra at det danske Successionsspørgsmaal tillige skal afgjøres; thi uden dettes Afgjørelse, vilde, om kort ell. lang Tid, den gamle Strid atter dukke op. For en Tid siden meentes at en af de svenske Prindser vilde blive adopteret; seenere har man talt om en Prinds af Glücksborg (endnu et Barn) eller en Prinds af Oldenborg; nu standses især ved Hertugen af Leuchtenburg eller maaskee hans Søn. Med Hensyn til den befrygtede russiske Indflydelse er jeg af min gamle Meening; jeg veed overhoved ikke om en saadan Indflydelse nogen-