fulgt Joh. Ramus vist nok, efter senere Erfaring, gavnlige Raad. Denne Deeling kunde dog aldrig have blevet saa fordærvelig, som den i Sverrig, Gustav Wasas Disposition letteligen kunde have fremkaldt, dersom Lykken ei havde været bedre end Forstanden. Hvad derimod, efter min Mening, neppe lader sig negte, er det, at Foreeningen af forskiellige Nationer eller Lande under een Regiering (naar de ei ere af meget ringe Omfang) altid for een eller anden af Parterne medfører Ulempe og Grund til Misfornøielse. For min ærede Ven behøver jeg ikke at henvise til mange Exempler fra en ældre og nyere Tid; kun eet, som ligger os nær, vil jeg nævne – Foreningen mellem Sverrig og Landene hinsides Østersøen; mon disse havde det bedre under svensk end under russisk Herredømme? Ogsaa for en Regent kan det ofte blive pinligt nok, at maatte regiere efter forskjellige Grundlove, rette sig efter forskiellige Anskuelser, mægle mellem stridige Interesser m. m. Dog – hvormeget kunde ikke siges og disputeres herom, som hverken Tiden eller Rummet vil tillade. Chr. III. Frid. IV. og Frid. VI have vist nok foretaget sig adskilligt, som vi nu, fra vor Standpunkt maa dadle og misbillige, og under hvis Virkninger vi endnu maa lide, og egentlig store Regenter vare de vist nok ikke; men „Nidingsværker“ trøster jeg mig dog ikke til at beskylde nogen af dem for, uden for saavidt ethvert paa egen Fordeel og paa øieblikkets Interesse spundet politisk Skridt af endog de meest udmærkede Regenter, næsten altid kan benævnes saaledes.
Paludan-Müller har i denne Tid været i Stockholm og Upsala paa en kort Tid, nærmest for at undersøge nogle Haandskrifter af den Historie om den nordiske Syvaarskrig, hvoraf saamange Afskrifter existere, og hvis egentlige Forhold og Beskaffenhed han har i Sinde at undersøge. Det er unægteligen en af vore dygtigste og meest talentfulde historiske Grandskere. I næste Hefte af „Hist. Tidsskr.“ kommer fra ham en udførlig Afhandling, hvori han vil stræbe at goedtgiøre, at Carl XII. ikke faldt for nogen Forræders Haand, men for en norsk Kugle. Dette er vel ogsaa et Factum, som vel aldrig kan bringes til nogen fuldkommen Sikkerhed. Pr. Geijer yttrede ved sit seeneste Ophold her i Sommer, at det Første endnu var den almindelige Opinion i Sverrig, og han selv syntes at hælde til denne. En vigtig Kildesamling til de to fordum forenede Rigers Historie kan her ventes udgivet, nemlig en Samling af Christian IV.
