- Allerhøistærede Hr. Ven!
Jeg kan ikke lade det norske Dampskib formodentligen for sidste Gang i Aar afgaae uden at takke Dem for Deres indholdsrige og interessante Skrivelse af 11te f. M., hvilken jeg saa meget mere ber paaskiønne, som jeg kan forestille mig, hvor physisk besværligt et saa vidtløftigt Brev maa have faldet Dem. For de fuldstændige Oplysninger om G. Hornemann og A. Mørch takkes forbindtligst; de ere allerede benyttede paa sit Sted og min Historie af det Danske Selskab er allerede leveret til Pressen.
Just nu modtog jeg med Skrivelse fra den værdige Rigsarchivar Lange Expl. af hans norske Klosterhistories 3. H. og af prof. Keysers Afhandling om de norske Samfundsforholdes Udvikling; begge disse interessante Skrifter glæder jeg mig til at giennemlæse. L. giver mig Haab om snart at erholde de norske Love. Jeg beder D. Velbaarenhed ved Leilighed takke disse ædle og fortiente Mænd for deres venskabelige Erindring, de mindes her af Alle, som personligen have kiendt dem, med Høiagtelse og Hengivenhed.
Forholdene i Holsten have taget en noget forandret Retning ved de mere energiske og bestemte Forholdsregler, Kongen nu har begyndt. Man antager her i Almindelighed, at Kongen inden det aabne Brev af 8de Juli d. A. har truffet Aftale, saavel med Keis. Nicolaus, som med Engellands og Frankrigs Monarcher. Man er nu meget spendt efter Udfaldet af den slesvigske Stænderforsamling. Imidlertid vil det vel endnu vare længe, inden den usalige Strid bliver endt. Vist nok havde der ved Wienercongressen været god Anledning for Friderich VI. til at andrage paa en pragmatisk Sanction, hvorved alle til den danske Stat hørende Lande vare blevne arvelige baade i hans mandlige og qvindelige Linie; men det kan være mueligt, at selv en mere omskuende og dygtig Minister end den ærlige, men indskrænkede N. Rosenkrands, ei vilde have faldet derpaa dengang, da Chr. VIII. havde en 7aarig Søn og, selv 29 Aar gammel, netop i den Tid blev formælet med en 19aarig rask og kraftig Prindsesse. Det bliver overhoved altid misligt og stundom ubilligt, at bedømme ældre Tider og Forhold efter Nutidens Erfaring og Maalestok. Jo længere man gaaer tilbage i Tiden, jo mere maa dette gielde. Saaledes bl a. med Hertugdømmernes Deeling 1544; Exemplet var allerede givet 1490, og Tydsklands Historie frembyder baade før og senere mange Exempler derpaa, det var altsaa i Tidens Aand, og Chr. III. kunde mueligen ikke, uden despotisk Fremfærd, have
