for 300 Aar siden var jo dog ganske Andet end det nuværende; hvi da giøre hiin Tids Ufuldkommenheder gieldende endnu. Paa begge Sider haver været feilet, og paa begge Sider haver man maattet bøde derfor. En stor Rolle mellem Nationerne haver ingen af vore været kaldet til at spille; vi have holdt os til en tarvelig Middelmaadighed; maaskee desbedre for os.
Forøvrigt behøver jeg ikke at forsikre Deres Velbaarenhed om, med hvor megen Interesse jeg haver giennemgaaet det første Hefte af de norske Samlinger, samt med hvormegen Begierlighed jeg seer Fortsættelsen imøde. Jeg skal selv bestræbe mig for, at kunde meddele et eller andet Bidrag til muelig Optagelse. Mine Samlinger til Unionshistorien, især hvad Norge angik, haver jeg ellers henlagt, indtil jeg seer, hvad der kommer i Jahns Værk, der med et stort Apparat af Dokumenter, m. v. snart vil komme for Lyset. Hans Død var et stort Tab for den nordiske Historie; maaskee var han et af de fortrinligste Hoveder, der nogensinde haver beskieftiget sig dermed. Min Oversættelse og Bearbeidelse af den gl. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig er forlængesiden – maaskee 3 Aar – tilsendt Vitterh. och Antiqv. Acad. i Stokholm, hvoraf jeg var blevet Medlem, for hvis næste Bind det er bestemt. Havde jeg tænkt de nærværende norske Samlingers Muelighed, havde jeg maaskee holdt det tilbage for disse. I næste Hefte af Nye dansk Magazin kommer uden Tvivl den instrux af Dr. Margreta for Erik af Pommern, til hans norske Reise, som allegeres i Langebeks norske Bergværkshistorie, med en Indledning og Anmærkninger af mig.
Af vigtige nyeudkomne Skrifter i vor Literatur fortiener især at nævnes Molbechs danske Ordbog og 2den D. af Nathansons bekiendte Værk; det sidste vil formodentlig ogsaa indeholde et og andet, som vil kunne interessere i Norge.
Storthinget er formodentlig nu endt; hvilke ere vel de vigtigste Resultater? Ere Regieringens Propositioner ang. en norsk Adel, en norsk Ridderorden – aldeles henlagte? Er det sandt, at den unge Wergeland skal være bleven molesteret?
Prof. Øhlenschlæger venter i denne sommer at kunne besøge Christiania. Min bedste Hilsen til Deres Hr. Søn, i hvis Ansigt og Væsen jeg med behagelige Erindringer gienkiendte hans Fader. Er han endnu hjemme hos Dem? Til fremtidig venskabelig Erindring anbefaler sig Deres velbaarenheds uforandrede og ærbødigste
Werlauff.
Kbhvn. d. 16de Juni 1833.
