her i den senere Tid bleven stærk Mode med slige Jubilæer, som kan være ganske gode, naar man iagttages en vis Oeconomi ved Valget. Nyerup havde vist den almindelige Stemme for sig.
Det skulde være mig kiært, om jeg her kunde være Deres Velbyrdighed til en eller anden litterarisk Tieneste. Anbefalende mig i Deres fortsatte venskabelige Erindring, henlever jeg med Høiagtelse Deres ærbødigste og forbindtligste
D. 30te Oct. 1826.
Werlauff.
S. T.
- Hr. Justitiarius og Ridder I. C. Berg!
Det er ikke uden en vis Følelse af Undseelse, at jeg tilskriver min Høistærede Ven disse Linier, naar jeg erindrer, hvor længe det er siden De sidst modtog noget Brev fra min Haand, til Tak for de, baade Sendinger og Breve, hvormed De Tid efter anden har glædet og beæret mig. En langvarig og haardnakket Feber 1830–31, netop paa den Tid, da Deres Søn giordte mig den Fornøielse at besøge mig, flere Familie-Dødsfald og mange heterogene, stedse tiltagende Embedsforretninger, som med tiltagende Alder stedse bliver besværligere – maae tiene til min Undskyldning, dersom noget kan. Imidlertid vil jeg nu haabe, at Nærværende fra min Side igien skal aabne en noget stadigere vedligeholdt Correspondence imellem os, der vil være mig saameget mere interessant, som jeg, af flere Grunde har indskrænket min, baade inden- og udenlandske Brevvexling til yderst faae Individer. – – – – – – – – – – – – – – –
De haver Ret, Høistærede! at der i det sidst udkomne 1ste Hefte, (som ogsaa i Deres tidligere Arbeider) forekommer adskillige bittre og skarpe Udladelser om den gamle Forening mellem Rigerne, som her dog kun kiendes af de Enkelte, der interessere sig for den Fædrelandske Histories Detail. Meget kunde vel siges og disputeres om denne Materie; men hvortil mig mangler baade Lyst, Tid og Evne. Her altsaa kun nogle faae Yttringer om denne Sag, som jeg haaber at meddele en gammel Ven. Erz-Patriot haver jeg aldrig været og jeg staaer temmelig upartisk – vil jeg haabe – mellem mit Fødeland Danmark og mine Fædres Land Norge.
Ved at betragte saavel Individers som Nationens Forhold, haver jeg temmelig giordt mig det til Regel, hvad en
