Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/440

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Høist mærkeligt er det i Neumanns Reise omtalte gamle Malerie. Jeg har hørt at det skulde udkomme i Steentryk. En lignende Opdagelse er i Aar giordt i Chr. I. Capel i Roskilde Domkirke, hvis Vægge ere bemalede med Jesusmalerier fra 15de Aarh., som træde frem, naar Hvidtningen bliver afvasket.

Jeg har nu i Sinde i Vinter at begynde at ordne mine Samlinger angaaende adskillige punkter af den norske M. Ald. Historie; dog er der noget deraf ældre end Unionshistorien, jeg først vilde have færdigt. Jeg venter snart at kunne sende D. V. et Kobberstik af K. Hanses og Dronnings Monument i Odense, som H. Exc. Geh. Rd. Bülow til Sanderumgaard besørger stukket, og jeg ledsager med en Beskrivelse.

Jentoft, som forlængst er kommen ned, har jeg endnu ikke talt med. At den Schønnigske-Reise ikke alt er udkommen, er hans Skyld; thi for mange Aar siden blev han tilstaaet Kongelig Understøttelse for at afskrive den; om jeg mindes ret, vilde Jac. Aall bekoste Kobberne; den Gyldendalske Boghandling paatog sig Forlaget, og Prof. P. E. Müller og jeg skulde besørge Udgaven; men Jentofts Forsømmelse og tilsidst ophør med Reenskrivningen, var Aarsag at der intet blev af.

G. L. Badens Gield til det Offentlige er bleven saaledes afgiordt, at han derfor er friefunden. Der skeedte et Sammenskud for ham, hvortil man sagde, at noget ogsaa var kommet fra Norge. Hans Dom til 3 Aars Landsforvisning er, ved Kongelig Resolution formildet til 1 Aars Kastelsfængsel og da han nu alt har sadt der i nogen Tid, kan han snart ventes ud. Han haver nu Danmarks Historie i 3 Bind færdig, men jeg veed ikke, om den kommer ud.

Det vil i mange Henseender være godt for Norge at faae en egen udenlandsk Boghandling. En Dansk, som har været i den Gyldendalske Bogh. har i denne Tid nedsat sig som Boghandler i Lund og vil, som man haaber, bidrage til den litterære Communication mellem Rigerne. I Sverrig har det hidtil været maadeligt bestilt med Boghandelen.

Jeg takker ret meget for Efterretningen om Deres Datters Ægteskab. Jeg formoder at een eller flere af Deres Sønner alt ere ved Akademiet. Med mine er det længer frem, da den ældste endnu ikke er 9 Aar.

Fra Prof. Nyerup hilses venskabeligst. Den 15de October blev hans Studenterjubilæum celebreret paa Skydebanen ved en Tale af Genf. Rd. Schlegel og et Maaltid. Det er