der indeholdes i Flatøbogen og Fornmannasögur, og som uden Tvivl har foreligget Snorre, da synes man derved naturlig at faa det Indtryk, at denne har haft Øje for Uholdbarheden af deres Fremstillingsmaade og derfor ikke har kunnet beholde den. Naar Kark ikke mistede Livet i Galgen, passede det ikke, at han skulde have drømt om, at der blev givet ham en Hest; og at man skulde have ladet hans og Jarlens Hoveder festa upp har han vel ogsaa fundet altfor usandsynligt, til at han skulde optage noget derom i sin Fortælling. Men Drømmen om, at der var lagt en Guldring eller et Halsbaand af Guld om Karks Hals, har han vel ligesaalidt forstaaet, som de, der vare hans Kilder, og derved er han da kommet til at beholde den af dem givne Udtydning deraf og Fortællingen om Karks Halshugning; medens vi derimod i Odd Munks Beretning om hans Dødsmaade vistnok have det, som kommer Sandheden nærmest, nemlig at han blev hængt eller mistede Livet i Galgen. Ti dertil svare begge Drømme, baade den, at Olaf lagde en Guldring om hans Hals, og den, at Olaf gav ham en Hest. Men idet Fortællerne vilde have hans Død og Dødsmaade forud bebudet ham i hans Drøm, have somme holdt sig til det ene, somme til det andet af de Syn med billedlig Betydning eller af mytisk Beskaffenhed, hvorved man nærmest kunde komme til at tænke sig Varslet at være givet, medens Mangel paa en ret Forstaaelse deraf har ført om ikke dertil, at begge ere slaaede sammen, saa dog til at man har givet hvert sin særegne Udtydning hvortil man da maatte søge at finde og meddele noget tilsvarende i hans Dødsmaade.
Naar jeg ved Enden af denne min Undersøgelse er kommet til et saadant Resultat, da kunde det maaske synes, som om det var en Sag af altfor liden Betydenhed, om Kark blev halshugget eller hængt, til at man paa en Undersøgelse
