ved skulle være foranledigede: da falder det strax i Øjnene, at Odd Munks er den korteste og simpleste. Ved nærmere at bese den og sammenholde den med de øvrige, vil den vistnok ogsaa vise sig at være den sandsynligste og troværdigste. Uden at indlade mig paa de øvrige Drømme, vil jeg dog her kun holde mig til den sidste, hvilken Odd Munk lader Kark fortælle os med følgende Ord: þat dreymði mik enn at Ólafr grafi mér hest mikinn og hvorover Jarlens Forklaring hos samme Sagafortæller lyder saaledes: þar mun hann láta festa þik upp á galga[1]. At denne Udtydning falder ganske naturlig, det ved nu enhver, der ikke er fremmed for, hvorledes man forestillede sig Galgen som en Hest, paa hvilken den hængte red, ligesom den Ask, hvorpaa Odin hang i 9 Nætter (Hávam. 139), derfor bar Navn af Yggdrasill[2]. Efter den følgende Fortælling gik ogsaa Drømmen saaledes i Opfyldelse, at Kark, da han havde bragt Olaf Tryggvason Jarlens afskaarne Hoved, blev hængt til Straf for sin Misgjerning istedetfor at faa den paaregnede Belønning. Saaledes lyder ogsaa Fortællingen om Karks Dødsmaade i Ágrip (Fornm. s. X, 389).
Meget afvigende herfra er derimod hos de øvrige Sagaer Fortællingen ikke allene om Karks Drøm, men ogsaa om hans Endeligt. I Flateyjarbók (I, 238 fg.), hvormed Fornm. s. I, 216 næsten ordlydende stemmer overens, læses nemlig derom følgende: er hann vaknaði, spurði jarl hvat hann hafði dreymt. Han sagde: á Hlöðum var ek nú ok
- ↑ Saaledes i den stockholmske Codex (Munchs Udgave S. 21); og dermed stemmer det arnæmagnæanske Haandskrift (Fornm. s. X, 271) i alt væsentligt overens.
- ↑ Saa heder det ogsaa i Mirmannssaga c. 10: Skal ek gefa þér þann reiðskjót er einn hinn versti þjófr á at hafa ok skaltu þar á ríða. Jvf. Jac. Grimm Deutsche Rechtsalterthümer S. 40 fg.
