i Øier præstegjeld i Gudbrandsdalen, hvilken Gaard i Diplom af 1503 skrives Offrestade[1]. Denne Gaards Beliggenhed, omtr. 9 Mile fra Skauns Hered[2], der udtrykkelig nævnes som den Bygd, hvor Astrid ankom om Aftenen, og hvor hun under Eftersøgelsen skjulte sig, giver denne Antagelse en høi Grad af Sandsynlighed. Det heder nemlig i Sagaen, at da Erik af sine Venner blev varslet om, at Udsendinger fra Gunnhild vare i Nærheden og paa Veien til Ofrestad, hvor de snart kunde ventes, fattede han den Beslutning at sende Astrid til Sverige til sin Ungdoms Staldbroder, Haakon den Gamle, og gjorde strax Anstalter til hendes Afreise, og at hun drog afsted, da der endnu var meget tilbage af Natten, og ankom til Skaun ved Afdags Tid.
Da de ankom til Skaun, fortæller Sagaen videre, saa de en stor Gaard, hvorhen de begave sig og bade om Natteleie. Der boede en Bonde, som hed Bjørn Edderkveise, og som var en formuende, men tvær og slemsindet Mand. Da de havde iført sig slette Klæder, ansaa han dem for Stoddere og jog dem bort. De fore nu videre om Kvælden til en anden Gaard, der laa nær ved og hedte Vide (á Viðum), hvor der boede en Bonde ved Navn Thorstein, som gav dem Herberge for Natten og sørgede vel for dem.
Tidlig om Morgenen, efterat Astrid var dragen bort om Natten, kom Gunnhilds Udsending Haakon mad Følge in Ofrestad. Efterat have randsaget Gaarden baade ude og inde, fik de udpaa Dagen Nye om Astrids Færd, og rede nu afsted samme Vei og kom sent om Kvælden til Bjørn Edderkveise i Skaun, hvor de toge Herberge.
Den Tid, som Reisen fra Ofrestad til Skaun angives at
