England ankom til Madras den förste Maj. De derpå publicerede Madras-aviser indbefattede kongen af Englands ordre til alle krigs-skibe om at indbringe til videre anholdelse alle danske, svenske og russiske skibe. Men samtidig berettede de også, at der var opstået en uenighed mellem hofferne i Köbenhavn og St. Petersburg,[1] så at ingen anede, at der var ankommet en hemmelig ordre til at besætte Trankebar og de övrige etablissementer. I det sted ventede alle, at den fölgende post vilde bringe sikker underretning om, at alle misforståelser vare udjævnede. Anker, der også stod i denne tro og antog, at al fare var forbi, sendte 5 Maj en invitation til den engelske resident til middag den fölgende dag,[2] men fik det svar, at han samme morgen med posten fra Madras havde modtaget ordre om uopholdelig at komme tilbage. Residenten viste selv Anker det brev, han havde fået, som ikke indeholdt andet, end han havde sagt, og udtalte som sin mening, at det formodentlig var efterretninger fra Europa, der havde foranlediget denne befaling, hvis årsag for övrigt var ham aldeles ubekendt. Efter residentens afrejse kom der
- ↑ I et brev fra bankieren Wolf i London af 30 Januar 1801, der kom i Ankers hænder i August, heder det: „Count Rosencrantz, the dan. minister, has quitted Petersburg in consequence of having offended Paul.“
- ↑ En sådan resident var först ansat i Trankebar under 3 Marts s. å. Anker skrev i den anledning til grev Schimmelmann: „Jeg tror, hans ansættelse sigter til at have et vågent öje med den mængde Franske, som komme her til stedet, hvoriblandt kunde være en eller anden udsendt i hensigt at intrigere mod den engelske magt i Indien. Skulde det hænde, at nabo-etablissementet, Karikal, blev ved freden igen afleveret til de Franske, da er at formode, at en residents ansættelse i Trankebar havde ligeledes hensyn til at give oplysning om de Franskes hemmelige foretagender, eftersom de sydlige engelske provinser have på en tid lang været plagede med indvortes uroligheder, som findes særdeles vanskelig at hæmme. Der kunde altså befrygtes, at disse uroligheder bleve understöttede ved franske intriger.“
