I slutningen af 1790 ankom general-guvernören over det
engelske kompagnis besiddelser i Indien, lord Cornwallis, selv
til Madras, og i Februar måned det fölgende år åbnede han
og general Meadows det andet felttog med en styrke, der af
Anker angaves til 23,000 mand infanteri og 5000 mand kavalleri
samt 126 kanoner. Advarede ved eksemplet fra det
foregående år, besluttede de engelske chefer denne gang ikke
at lade sig vildlede af Tippos manövrer, men uden ophold
marschere lös på hans hovedstad, Seringapatnam. Tippo,
der den gang selv opholdt sig i nærheden af Pondichery,
fulgte öjeblikkelig efter og tilböd fred, da den engelske hær
betrådte hans rige; men hans gesandter bleve afviste uden
at erholde svar.
Natten mellem 21 og 22 Marts stormedes og erobredes den vigtige fæstning Bangalor. De engelske soldater udviste en sjelden dödsforagt. General Meadows stod selv ved foden af breschen midt i den voldsomste kugleregn og opmuntrede de stormende med spögefulde indfald om Bangalors rigdomme og om de mysorske skönheder, der ventede bag fæstningens volde. Kommandanten, Bahander Kan, en af Tippo Sahibs förste militære, blev skudt i breschen, og inde i fæstningen fandt Englænderne hans finants-minister, Kistna Row, som blev krigsfange. 100 prægtige kanoner, store magasiner og mange rigdomme i penge eller kostbarheder bleve sejerherrernes bytte. Et minde fra denne storm, der blev taget i Bangalors arkiv, og som senere kom i Ankers hænder, er endnu bevaret og findes for tiden i Kristiania; det er et offentligt regnskab fra 1724 i det marattiske sprog over varer, som bleve solgte i Bangalor for regenten i Seringapatnams regning.
Fra Bangalor gjorde den engelske hær, som i mellemtiden fik betydelige forstærkninger fra indfödte fyrster, en
