såsnart bliver ikke föden bedre köb, förend disse omvendte gå straks tilbage til deres malebarske skikke. Missionen har altså ingen anden udvej til at holde dem fra at forlade den övrige flok end ved hug og slag, der forvolder, at jeg idelig overhænges med klager, som jeg söger så meget mueligt at bilægge for ikke at göre mig dette hellige kollegium til uven. Ligevel var jeg så uheldig ikke at have missionens venskab, eftersom jeg ej har villet bifalde de gjorte forsög på at erholde jurisdiktion, da jeg hverken finder dem berettiget dertil, ej heller ser jeg mig istand til at vedligeholde den udfordrende orden ved bestyrelsen af det hele, ifald en slig særskilt jurisdiktion skulde have sted; eftersom den kære mission er af den formening, at dyd og gudsfrygt må indprentes hos Malebarerne med legemlig revselse, og da samme underhånden iverksættes af deres dubasher og övrige sorte kirkens betjentere, så tages og derved lejlighed at udföre andre venale hensigter. Malebarer, som henhöre til et eller andet kast, har man meget få eksempler på, at de antage den kristne religion, men kuns den klasse af dem, der kaldes Pariarer, som hverken have kast eller gudsdyrkelse. Disse ere foragtede folk blandt alle kaster og ansees for så godt som uærlige og bruges til alslags trældoms arbejde. De besidde og alle muelige laster. At disse antages som medlemmer af Europæernes kast efter det indianske udtryk, ikke alene forundrer mængden, men gör, at de anse os alle med ligeså foragtelige öjne imellem sig indbyrdes, som de, vi indlemme i vores forsamling. Men frygt for overmagten og håb om fordele holder dem ej alene inden grænser, men aftvinger en tilhörlig agtelse. Man finder desværre ikke, at de så kaldede ris-kristne forbedres ved at blive indlemmede udi vor kirke. Jeg har selv havt dem i min tjeneste; men tyveri og drukkenskab med alle deraf flydende laster fore-
