hvormed det overalt mödtes. Således var det under Frederik IVs regering kommet såvidt, at hele den ostindiske handel var omtrent ödelagt, og det nye kompagni ligeså krafteslöst, som det gamle,[1] så at det fra 1721 ikke længere kunde fortsætte sin handel, men måtte overlade denne til private,[2] hvorved det forblev i nogle år.
Den iver for oprettelsen af kompagnier, som udmærker Kristian VIs regering, måtte også have sine fölger for den ostindiske handel; ved oktroj af 12 Oktober 1732 oprettedes det tredie ostindiske eller asiatiske kompagni.[3] 40 år efter mistede dog dette eneretten til handelen på Indien, der blev åbnet for alle danske og norske undersåtter, alene mod at betale kompagniet en pengeafgift. Imidlertid kom den private handel ikke i den rette trivsel, för kongen i 1777 overtog alle kompagniets besiddelser i Indien mod en erstatningssum af 170,000 rdl. Fra den tid af var kompagniet ikke længere landsherre, men simpelthen en forening af handlende, således som det siden forblev lige ind i vore dage.
Ved kgl. reskript af 8 Oktober 1777 overdroges general-land-ökonomi- og kommerce-kollegiet bestyrelsen af samtlige indiske besiddelser. Disse bestode den gang foruden af Trankebar og dets distrikt af flere forskellige faktorier eller såkaldte loger, af hvilke den vigtigste var den i Sirampour eller Frederiksnagor i Bengalen, samt af de nikobariske öer.[4] Da Peter Anker ankom til Ostindien, vare
- ↑ M. L. Nathanson, Danmarks national- og stats-husholdning, 2 udg. side 594.
- ↑ Fr. Thaarup, det danske monarkis statistik VI, 707.
- ↑ Foruden på Indien drev dette også en stor handel på Kina.
- ↑ Af Trankebar betaltes til rajahen af Tanjour en årlig tribut af 2100 guld-pardau (omtr. svarende til ligeså mange rdl. dansk kurant), samt 1050 guld-pardau for nogle nye landsbyer. Af de
