„almindelige efterretninger om mauufakturvæsenets forfatning i England,“ samt söge „at erholde nöjagtige oplysninger om manufakturernes egentlige drift og varernes behandlingsmåde, særdeles, forsåvidt de derved brugende redskaber og maskiner angår,“ og indsende detaljtegninger deraf med tilföiede op-lysninger om „maskinernes rette afbetjeningsmåde.“ Som noget, hvorover der særlig önskedes oplysninger, nævnte kollegiet tilberedelsen af „det såkaldede friserede klæde,“ samt indretningen af de skotske linned-fabriker og blegerier, og hvilke foranstaltninger den britiske regering traf til disses opkomst. Instruktionens femte og sidste post lyder således: „Da de klager, som de norske köbmænd med föje kunde före over deres trælast-handels aftagende i England og over deres ofte i denne handel lidende tab, vil være hr. konsulen selv af lokale omstændigheder bekendt, så forhåbe vi, at han og med des bedre indsigt i tingen vil kunne undersöge de rette årsager til denne handels forringede fordel, og om grunden dertil alene skulde ligge i de af engelske köbmænd tagne mesurer, eller måske tildels i den fra Norge afsendende trælasts beskaffenhed eller og dens overmængde, som foranlediger store oplag i England, som tildrager forsenderne så store bekostninger, at de heller afhænde deres varer med tab og selv undersælge hinanden.“
Tidligere var der under 4 Marts samme år af bergverksdirektoriet udstedt en anden instruktion, hvorved det pålagdes Anker at erhverve oplysninger om saltsyderierne i Liverpool med de dertil hörende ildsteder, pander, koge- og törrehuse o. s. v., om „de såvel i London som på andre steder til adskillig brug anvendte ild- og luft-maskiner,“[1] – om
- ↑ Ved omtalen af disse maskiner heder det i instruksen: „hvorhos tillige må föjes underretning om, hvor meget en sådan maskine der koster at indrette samt at underholde, og hvor meget stenkul
