have bevaret sin norske handle- og tænkemåde. Peter Anker er en af de mænd, som ved sin hæderlige karakter og den dygtighed, hvormed han forstod at optræde i enhver af de ansvarsfulde stillinger, der bleve ham betroede, have gjort sit folk og sit land ære og derfor ikke bör glemmes, allermindst i Norge, skönt rigtignok den meste del af hans virksomhed ikke har tilhört dette land.
Den 31 Juli 1744 födtes på Frederikshald Peter Anker, ældste sön af köbmand Erik Anker og hans hustru, der tilhörte familien Tank og var en sösterdatter af Hans og Peder Kolbjörnssön. Tre år efter fik disse en anden sön, der efter morfaderen i dåben fik navnet Karsten og senere, navnlig ved sin deltagelse i begivenhederne i 1814, har erhvervet sig en plads i Norges historie.
Det var i det attende århundrede en meget almindelig sædvane, at formuende Normænd lode sine sönner foretage en længere udenlandsrejse, dels fordi hjemmet den gang kun fremböd liden adgang til dannelse, og dels fordi rejser med rette altid have været anseede som et af de fortrinligste dannelsesmidler. Enhver, som vilde skaffe sine börn en mere omhyggelig opdragelse, måtte under de daværende forhold i ethvert fald sende dem til Köbenhavns universitet, og da lå den tanke nær, at de unge mennesker lige så godt kunde drage helt ud og se sig om i den store verden. På grund af Norges stærke handelssamkvem med England blev det især dette land, som var målet for de unge Normænds rejser. Såsnart derfor de to brödre, Peter og Karsten havde nået en sådan alder[1], at de begge kunde sendes ud, begave også de sig i August 1760 på vejen til England med sin lærer, Andreas Holt fra Kristiania, der senere blev etatsråd og
- ↑ På sin 16de födselsdag fik Peter Anker af sin moder en salmebog i et bind af sölv; dette sidste er endnu i hans families besiddelse.
