knytningen mellem de tvende familier bestemt kan påvises, må derfor spörgsmålet henstå uafgjort.[1]
Den norske families betydning for sit land er imidlertid så væsentlig, at dette spörgsmåls lösning for udenforstående kun er lidet magtpåliggende. Familien Anker har i Norge ved mere end en lejlighed spillet en fremragende rolle såvel i den politiske, som i handels-verdenen. Særlig fortjene dens medlemmer berömmelse for den fædrelandskærlighed, som de altid have vist; de Ankere, der have spillet en rolle i historien, have stedse optrådt som ægte Normænd og aldrig svigtet sit hjemland. Den mand, hvis liv det er de fölgende linjers hensigt at skildre, afgiver et mærkeligt eksempel herpå. Skönt hans bedste år henrandt i anseede stillinger udenlands, stod dog hans hu til hjemmet, og da han omsider kunde kræve sin afsked, drog han straks hjem for at opslå sin bolig i det land, som havde seet ham födes, og hvor han önskede at stedes til den sidste hvile. Få, ja måske ingen Normænd have i nyere tider i den grad, som Peter Anker, været fortrolige med udlandets skikke og sæder; men ingen kan bedre
- ↑ Det sikreste bevis, som hidtil har kunnet föres for, at de norske Ankere tilhöre den gamle svenske adelsæt, må vel være den påfaldende lighed mellem de 2 våben, der findes malede på et portræt af den svenske Bothvid Anckar og på et af Erik Anker. Den omstændighed, at det sidstnævnte portræt er malet i 1666, altså för Erik Anker (ifölge Lassens norske stamtavler I, 84) nedsatte sig i Norge, gör det usandsynligt, at han på dette skulde have ladet anbringe et våben, der tilhörte en svensk adelsæt, medmindre han selv var medlem af denne. Det förste af disse våben kunde måske antages at være senere tilföjet; men en af vore i dette spörgsmål mest kompetente dommere har erklæret, at begge våben ere samtidige med malerierne. Allerede i den omstændighed, at det förstnævnte portræt i længere tid har været i den norske families eje, ligger der et slags, skönt svagt, bevis. Over porten mod store Strandgade af palæet i Kristiania findes derimod våbenet i en forandret skikkelse, ligesom det også er varieret på de forskellige segl, som endnu haves fra ældre Ankere.
