Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/292

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
266
V. C. W. SIBBERNS

til at indgaae i den forlangte Garanti, og forlangte derfor, at et Storthing strax skulde sammenkaldes; jeg og en stor Del af os kunde ikke indsee Bevisernes Rigtighed, skjønt vi maatte bifalde Talerens Skarpsindighed. Et Sted i sin skrevne Tale siger han omtrent: „Man vil maaskee indvende, at det i nærværende Omstændigheder ikke har været vedkommende Departements-Chefs muligt kun at udkaste en rimelig Calcul over de fornødne-Pengesummer! Sandelig en saare slet Compliment til de bekjendte duelige Mænd: Hr. General-Major v. Haxthausen og Hr. Regjeringsraad C. Tank; den simpleste Regiments-Kvartermester maa jo kunne gjøre et Overslag, hvor meget for et vist Antal Tropper behøves paa Fredsfod og hvor meget i Krigstid.“ Tank svarede i denne Anledning, at naar Hr. Told-Procureur Omsen vilde sige ham, hvormange Tropper Norge kunde komme til at behøve, samt hvor længe Krigen muligens vilde vare, skulde han (Tank) nok fremlægge Beregningerne. Debatterne om denne § syntes hermed at være udtømte. Finantsraaderne aftraadte, og man voterede. §en antoges med de Tilsætninger, som findes vedføiede, og som forud af enkelte Medlemmer vare proponerede og af det Hele antagne, med 76 Stemmer mod 29.

Carl Stoltenberg skjænkede 100 Td. Korn til Landet, og dersom de 3000 Td. kom hjem, han ventede, atter 100 Td. Havre og 100 Td. Byg. Da man engang havde begyndt at applaudere, blev dette skjønne Offer, sandelig vistnok efter Fortjeneste, erkjendt med Bifaldsraab. Ingen af de øvrige mange rige Kjøbmænd fulgte dette Exempel. Forsamlingen hævedes for i Dag.

Løverdagen den 14de Mai.§ 3. Foged Erichstrup fremlagde et Forslag, overenstemmende med mit af Gaars Dato, at de Byrder, Landet vilde komme til at udrede, maatte gaae efter Formue og ikke efter Skyld. Sorenskriver