dette rettest henhørte til Lov-Committeen, hvortil det blev henvist. Saaledes var hele Constitutionen antaget; Forhandlingerne endtes for i Dag med Udnævnelsen af 3de Medlemmer, der skulle gjennemgaae og ordne det hele Arbeide samt rette Sproget. Valget faldt paa Sverdrup, Diriks og Sorenskriver Weidemann.
Thorsdagen den 12te Mai. – Dagen anvendtes med at afskrive Finants-Committeens Forslag.
Fredagen den 13te Mai. – Forhandlingerne begyndte med Finants-Committeens Forslag § 1[1]. Præsidenten opfordrede de af Forsamlingen, der ønskede Ordet i denne Henseende, at tilkjendegive deres Mening; Ingen svarede; den Ene lurede ligesom paa den Anden, for ikke at være den første, der i denne Anledning erklærede sig, og man skulde næsten i Førstningen troet, at denne og følgende §§ vare blevne udebatterede. Det var, som bekjendt, allerede ved den 1ste Post i Grundreglerne uden al videre Undersøgelse ved Stemmeflerhed antaget, at Norge ikke alene skulde være et arveligt, indskrænket, men og et selvstændigt og udeleligt Monarki, og dets Regent føre Titel af Konge. Vore Vota i denne Anledning ere skrivtlige tilførte Protocollen, og de staae Nationen til Ansvar, de Mænd, som dertil ubetinget have givet sin Stemme; men naar dette var antaget og uforanderlig, saa spørger jeg: var der Andet at gjøre end at antage Finants-Committeens For-
- ↑ Første post var sålydende: „At det bestemmes af rigsforsamlingen, at den cirkulerende masse af de ved regjerings-kommissionens foranstaltning udstedte assignations-sedler, af statholderskabets sedler samt af de i Danmark udstedte sedler vorder indløst, såsnart ske kan og i det seneste til 1814 års udgang, efter hvilken tid de ei længer må være gjældende.“ Posten antoges med den forandring, at „ombyttet“ sattes istedetfor „indløst.“
