Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/290

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
264
V. C. W. SIBBERNS

slag? Jeg havde nedskrevet min Betænkning disse Poster vedkommende, som jeg, da endnu ingen anden tog Ordet, oplæste og vedlagde Protocollen. Af denne min Betænkning følger indsluttet Afskrivt[1]. Wedel forlangte derpaa Ordet; han søgte at bevise, at Finants-Committeens Forslag var bygget paa Suppositioner, at mange af Indtægterne vare glemte og mange af Udgifterne ikke regnede høit nok. Hans Bemærkninger vare meget vidtløftige, og hentede fra hans mange saa forskjellige Stillinger i Staten. Amtmand Krohg som præsident i Finants-Committeen fremførte: at den Skygge, Grev Wedel søgte at kaste paa bemeldte Committee, ikke var fortjent; den havde i den korte Tid, der var arbeidet, søgt at tilveiebringe alle de Oplysninger, som var den muligt. Wedel anførte, at han paa ingen Maade havde villet kaste Skygge paa en Committee, der bestaaer af saa mange agtværdige Mænd, og han indsaa tydelig, at intet fuldfærdigt Hus af saa slette Materialier kunde tilveiebringes, men han troede derfor, at det ligefuldt maatte dadles, hvad virkelig var Daddel værdt. Foged Collett som Secretair i Finants-Committeen gjorde det Forslag at tilkalde Regjeringsraaderne i 1ste Departement, Haxthausen og Tank, i Rigsforsamlingen for at svare paa Wedels Anmærkninger; det antoges, og Formeldte indfandt sig. Wedel oplæste atter postvis sine Bemærkninger; saavidt disse vedkom Militær-Etaten, forbeholdt Haxthausen sig nærmere at svare; Tank derimod svarede strax paa enhver Ankepost, forsaavidt Svar kunde gives. Resultatet heraf var, at Wedels Anmærkninger vare Suppositioner, men at ogsaa Regjeringsraaderne for en stor Del havde bygget paa samme usikkre Grund. Finantsraaderne gik, paa det Rigsforsamlingen kunde skride til Votering paa

  1. Trykt i rigsforsamlingens forhandl. V. 19 ff.