aflagt Eden, nu ikke burde kunne blive Embedsmænd i Norge, og den Embedsmand, som nu ikke havde aflagt Eden, nødvendig havde maattet vægre sig, da han ellers, om han end ikke havde været i Kirken, efter Regentens Befaling strax skulde have indsendt sin Ed skrivtlig. Sø-Officererne bleve fra disse Bestemmelser undtagne paa. Grund af det Forhold, de endnu stode i til Danmark. § 54. Committeen foreslog den forandret saaledes, som den er vedføiet[1]. Sorenskriver Falsen formente, der burde staae: Skyld til en vis Størrelse, som f. Ex. 3 L℔ Tunge istedetfor matriculeret Jord; men Flere protesterede herimod paa Grund af Norges høist urigtige Skyldsætning, da mangen Gaardepart paa 1 á 2 L℔ var større end 1 Gaard paa 1 Sk℔. Capit. Flor anførte i denne Henseende et frappant Exempel: 4 store Gaarde i Egnen om Røraas skylde tilsammenlagt 6 Mark, det vil sige af 1 Sk℔ Tunge. Cancelliraad Irgens formente tilligemed Capitain Holck, at Skippere, som boede paa Landet, samt Landkræmmerne og Gjæstgiverne, om de end ikke eiede Jord, burde være stemmeberettigede. Diriks anførte herimod, at Landkræmmere og Skippere ifølge vore Love skulle være Borgere til et Kjøbstæd, og altsaa kunde de der have deres Stemmeret; hvad derimod Gjæstgivere angik, formente han, at den største Nytte, de gjorde Staten, var at udskjænke Brændevin, og for denne Nyttes Skyld
- ↑ Konstitutions-komiteens forslag til § 54: „Stemmeberettigede ere kun de norske borgere, som have fyldt 25 år, have været bosatte i landet i 5 år, og enten: a, ere eller have været embedsmænd b, på landet eje eller bruge matriculeret jord, c, i kjøb- og ladesteder svare borgelige tyngder eller eje gård eller grund, af værdi idetmindste 300 rbd. s. v. “ Ved den endelige votering antoges §ens første afsnit tilligemed litr. a, litr. b forandredes således: „på landet eje eller for længere tid end fem år have bygslet matrikuleret jord,“ og litr. e således: „i kjøb- og ladestederne have borgerskab eller eje“. o. s. v.
