efter § 5 i Medhold af sagens Natur ophøiet over al Daddel og Tiltale. Hvad Garanti havde nu Nationen for, at ikke under en slet Regent de fordærveligste Handlinger bleve foretagne? Spørgsmaalet var som taget af min Sjæl, og jeg havde netop tænkt at gjøre det samme Spørgsmaal. Falsen ansaa det inhumant i en Constitution aabenbare at tænke sig Kongen som ondsindet mod Nationen, og spurgte, hvordan skulde Kongen i saa Henseende indskrænkes? Flere troede, at naar Ministeren havde protesteret, kunde han og nægte at contrasignere; men denne Mening faldt da snart igjennem, da enhver af Kongen udstedt Befaling skal være contrasigneret, og en Minister ved at erholde Ret til at nægte dette blev sat over Kongen. Wedel foreslog, at naar en Minister havde protesteret i Protocollen, og Kongen desuagtet vedblev Udførelsen af en Handling, hin saa maatte være aabenbar mod Nationens Interesse, da skulde Ministeren, for at give sin Protest des større Kraft og Høitidelighed, nedlægge sit Embede, men imidlertid beholde sin fulde Gage, indtil det paa første Storthing var undersøgt, om Ministeren havde handlet ret eller ikke. Han anførte iøvrigt mod Falsen, at man formodentlig i en Constitution maatte tænke sig ligesaa vel den onde som den gode Regent, og at for denne ingen synderlig Constitution var nødvendig. Ved Voteringen, som nu foretoges, faldt Wedels Forslag igjennem med 48 Ja mod 62 Nei, og §en antoges med den Forandring i Udtryk, som ved samme findes anført. Dagens Forhandlinger endtes. Sverdrup gjorde det Forslag, om man ikke tillige skulde arbeide i Morgen, for at paaskynde Forretningerne saa meget mulig. Mange vare for og Mange imod, og jeg har positiv ved de vigtigste Materier om Constitutionen ikke seet Gemytterne saa forbittrede mod hinanden, som ved denne ligegyldige Tings Afgjørelse. Forslaget blev voteret paa og
