Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/270

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
244
V. C. W. SIBBERNS

Hustyende, hvad enhver skal udføre, saaledes maatte Kongen og retteligst kunne paaskjønne, hvorledes Ferretningerne mellem Ministrene burde fordeles; ogsaa bemærkede han, at Ministrenes Antal ikke kunde bestemmes, da samme maatte komme an paa Kongens nærmere Omdømme. Flere anmærkede mod den sidste Sætning, at Minimum dog naturligvis maatte være fastsat, paa det Nationen var sikker paa, at der ved Siden af Kongen var et tilstrækkeligt Antal Mænd ø som Raad. Forslagene kom til Votering, og Falsens antoges, saaledes som ved §en er anført. Paa Grund af denne Forandring gik §§ 42, 43 og 44 ud, som overflødige. Jeg er nu kommet til at nævne Falsen, og erindrer derved at have glemt en af Dagens vigtigste Forhandlinger. Efterat den vidtløftige § 37 var tilendebragt, nedlagde Falsen ved en skrivtlig Declaration, han oplæste og indleverede, høitidelig sit Adelskab paa Fædrenelandets Alter. § 45 enstemmig antaget med den liden Tilsætning, som der findes anført, og som var en Følge af det Foregaaende. § 46 ligesaa med de af det Forrige følgende nødvendige Forandringer. § 47. Sorenskriver Christie anmærkede, at han troede, der for Tydeligheds Skyld burde tilføies, at Embeders Besættelse foreslaaes i Statsraadet af den Minister, under hvem det henhører; §en antoges enstemmig med denne Tilsætning. § 48 enstemmig antaget, da man blev enig om, at de Anmærkninger, som Flere her gjorde, skulde udsættes til den 50de §. § 49 ligesaa. § 50. Løvenskiold anmærkede: Naar den Minister, til hvis Fag det henhørte, havde protesteret, og anført sin protest i Protocollen mod et Forslag af Kongen, han (Ministeren) af en eller anden Aarsag ansaa mod Nationens Tarv, saa var han, og maatte være, fri for Ansvar efter § 48. Kongen derimod, naar han havde hørt sit Raad, kunde gjøre og lade hvad han vilde, og var desuden