Lysgaards Forslag, ventelig skreven i hans Navn, oplæstes derpaa; det indeholdt mange gode og almindelig antagne Principer, og sluttede med, at Enhver maatte kunne forædle sine Skov-Producter, som han selv fandt for godt, og at Odelsretten, Norges Palladium, maatte beholdes, om mulig efter Forordn. af 14de Jan. 1771, eller i det mindste efter Forordningen af 5te April 1811. Endelig oplæstes et anonymt Forslag, med Rigsforsamlingens Tilladelse; det holdt den franske Constitution af 1791 for den bedste og anbefalede den[1]. Nu skredes til Dagens Orden, og antoges med Forandringer og Modificationer de første 20 §§er af Constitutionen, saaledes som de indsluttet findes anførte[2]. Committeen forudskikkede den Anmærkning, at der ikke nu maatte sees paa Sproget og §§nes Orden; naar det Hele var antaget og de fornødne Forandringer gjorte, troede den det først rigtigt at redigere det Hele. 1ste § var allerede antaget under Præliminarierne den 19de April sidstleden. 2den §. Hount paatog sig atter de betrængte Jøders Sag, og anførte, at dersom enhver Stat vilde følge en saa uliberal Grundsætning, vilde Jøderne blive fortrængte af Jorden. Sorenskriver Christie anførte, han troede, at kun alle christelige Religionssecter burde taales i Norge, da man ellers maatte taale Mahomedanernes Flerkoneri m. m., og at af samme politiske Grund, som Jøderne udelukkedes, maatte ogsaa Jesuiterne nægtes Adgang til Staten, fremdeles at ingen Munkeordener maatte taales, og at Landets Indbyggere skulde opdrage deres Børn i den luthersk-christelige Religion;
- ↑ Det var forfattet af den landflygtige svenske baron C. F. Ehrensvärd, der opholdt sig i Danmark under det antagne navn Gyllembourg.
- ↑ Med dagbogen følger en afskrift af konstitutions-komiteens indstilling med tilføielse af de af rigsforsamlingen antagne forandringer, som det ansees overflødigt her at aftrykke.
