Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/253

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
227
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

samme skrive af Øvrigheden, som derfor lader sig i dyre Domme betale.“ En almindelig Latter endte Dagens Forhandlinger.

Mandagen den 2den Mai. – Justitsraad Diriks valgtes til Præsident, Amtmand Bendeke til Vice-Præsident. Det næste Møde bestemtes til Onsdagen den 4de Mai om Formiddagen, for da at begynde paa Deliberationerne om Constitutions-Forslaget.

Onsdagen den 4de Mai. – Præsidenten tilkjendegav Rigsforsamlingen, at til Committeen vare indgivne adskillige Forslag og Strøtanker til Norges Constitution, som alle i sin Tid og efter Omstændighederne vare tagne under Overveielse, og som han nu befalede Secretairen at oplæse. Det første var Forslag til en Constitution for Norge af Sorenskriver Weidemann paa Thoten, underskrevet af en stor Del af Sorenskriveriets Almue. Det var godt skrevet, men saa erkeroyalistisk, at vi, der ikke ganske vare saa kongeligsindede, skjælvede og bævede. Kongen skal efter samme ansees som det ypperste Hoved paa Jorden og kan omtrent gjøre og lade, hvad han vil; den eneste Indskrænkning, saavidt jeg erindrer, var, at et Nationalraad skulde sættes ham ved Siden, uden hvis Samtykke ingen Skatter skulde kunne udskrives. Sorenskriver Koren oplæste derpaa sine, som han kaldte dem, Strø-Tanker. Heri talede han, som af Johannes Aabenbaring, saa grangivelig, at vort Nabo-Rige Sverige snart vilde være underkastet en Revolution, saa ligesaa grangivelig, at de 3de Nordiske Kroner da vilde komme paa Prinds Christians Hoved, og Gud veed hvad Alt mere han saa; Rigsforsamlingen saa tydelig, hvad den rigtignok længe havde seet, at han var en N-r. Slutningen, han uddrog af disse mange Syner, var, at det vilde være upolitisk at antage som ubetinget Lov, at Kongen skulde boe i Landet; thi dette vilde hindre denne lyksalige Union. Lensmand