Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/240

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
214
V. C. W. SIBBERNS

De Deputerede, der bestaae af 113 Personer, spiste et forsvarligt Middagsmaaltid, og spiste de Deputerede fra Stiftsstæderne ved Regentens eget Taffel, ved hvilket, foruden disse, Regjeringsraaderne, Biskoperne &tc. vare tilstede.

Mandag den 11te April. – Man var bestemt at møde Kl. , og efterat vi havde taget en tilstrækkelig Frokost med fornøden Madeira (tænk, hvor vi leve paa Statens Bekostning) opmarscherede vi, atter efter alphabetisk Orden, i Høitidssalen. Denne er temmelig lang, men meget smal og altfor liden for et Personale af over 100 Mennesker. Paa hver Side ere tvende Rader Bænke, beklædte med rødt, ikke meget fint Klæde; øverst for Enden staaer paa en Forhøining en forgyldt Lænestol, ved Siden nedenfor tvende Borde til Secretairerne; Christian den fjerde hænger nydelig malet paa Væggen. Efterat vi alle der vare forsamlede og havde stillet os ved Bænkene paa begge Sider, optraadte i høitidelig Procession parvis, dragende gjennem den lange Række og stillende sig paa høire og venstre Side af den forgyldte Lænestol, først samtlige Adjutanter, derpaa Kammerraad Holst og Thulstrup, Falbe og Treschow, Bergh og Vibe, Biskoperne Bugge og Bech og endelig Regjeringsraaderne Tank og Aall, Collett og Sommerhjelm, Haxthausen og Schmettow, alt i opstigende Orden, indtil endelig Hans Kongl. Høihed sluttede det høitidelige optog og nedlod sig paa Lænestolen. Efterat Alting var i Orden, reiste han sig og holdt en Tale til Rigsforsamlingen, hvori han opmuntrede den til at paabegynde og fuldende det vigtige Fædrenelands-Anliggende med Visdom, Enighed og Fædrenelandssind, formanende Enhver til frimodigen at yttre sine Tanker, søgte at gjendrive den Mening, som kunde Norge ei være en selvstændig Stat, og henviste os i saa Henseende til vore Forfædre, tilkjendegav os, at Regjerings-Raadet var befalet