Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/239

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
213
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

Regenten og Norges første National-Forsamling, og talede her, naar jeg undtager, at han, som foranført, strøede for megen Virak for Regenten, efter min Formening virkelig vakkert; endelig endte han, efter at have givet Vink om, at kun i Eens Hænder kan Regjeringen sikrest føres, saaledes: Glad nedlægger Oldingen i Embeds-Aar, Oldingen blandt Mennesker, nu sit sneehvide Hoved i den allerede aabne Grav, thi han har seet sit elskede Fødelands opgaaende Herlighed, han har seet Landets tilkommende Fader og – (her gjorde han virkelig en Pause, som vilde han endnu betænke sig) Konge. En stor Del af os var af den Formening, vi strax kunde vende tilbage, haabende, Professor Leganger velvilligen vilde sørge for alt det Øvrige, som han havde sørget for Kongens Udnævnelse. Høitideligheden i Kirken endtes med, at samtlige de Deputerede offrede Hr. Professoren, saa han sandelig fik et temmelig klækkeligt Offer. Fra Kirken drog man i en uoverseelig Skare af Vogne, Kjerrer, Karioler &tc. til Eidsvold Verk, hvor man samledes i en stor Sal og strax i alphabetisk Orden blev opraabt for derefter at legitimere sig som Deputeret og overlevere sine Adresser. Hver enkelt Deputation blev til den Ende indladt i en anden Sal, hvor Regenten modtog samme, svarede enhver især noget Forbindtligt paa den korte Tale, man ved Overrækkelsen af Fuldmagterne holdt til ham, og overleverede dem til Etatsraad Holten, som igjen til enhver af de Deputerede gav en Billet med Paaskrift: Adgang til Rigsforsamlingen paa Eidsvold for N. N. I samme Sal, som Regenten staaende modtog Deputationerne, sad Conferentsraad Sommerhjelm mod Biskop Bech paa høire og Biskop Bugge paa venstre Side, modtoge Fuldmagterne med Adresserne fra Etatsraad Holten og førte dem under Nr. til Protocols. Hermed sluttedes Forhandlingerne for den Dag.