ere komne til Anvendelse i Literaturen, end sige i den Del af samme, som for os er tilgjængelig, lige saa let og ofte kunde det samme blive Tilfælde med vore Forfædres Egennavne; og at det virkeligen er gaaet saaledes til, derom overbevises vi noksom af de mange Appellativer og Propria, der forekomme i vort Folkesprog og bære umiskjendeligt Præg af ogsaa at have tilhørt vort gamle Sprog lige fra de ældste Tider, ligesom ogsaa mange Stedsnavne afgive uforkastelige Vidnesbyrd derom. Hvad nu i Særdeleshed Navnet Siggi angaar, da behøver man jo kun at efterse Registrene til de udkomne Bind af Diplomatarium Norvegicum, for at komme i Besiddelse af tilstrækkeligt Bevis for, at der i Sverige har været et meget almindeligt Navn, og om det end synes at have været mindre almindeligt i Norge, saa forekommer det dog i det gamle norske Landskab Jamtaland allerede 1348 (DN. III, 253), ligesom det af Navnet Siggagarðr paa en Gaard i Land (DN. III, 765) synes fremgaa, at det heller ikke har været usædvanligt i de norske Landskaber, der ikke kunne antages paavirkede af svensk Indflydelse. I Forbindelse med Personnavnet Siggi staar maaske ogsaa Stedsnavnet Sigtúnir der ikke blot tilhører Sverige, men ogsaa forekommer i Norge, hvor en Gaard af dette Navn fandtes i Kraakstad Sogn af Follo ifølge DN. III, 296. IV, 1036. Sammenholder man Personnavnet Siggi med det gamle Ord sigg (n.), synes det ogsaa at være af nordisk eller fællesgermanisk Oprindelse med samme Betydning som göltr, villigöltr.
Personnavnet Breði skal heller ikke være nordisk; og dog bruges det den Dag i Dag almindeligen i Norges østlige Egne. At det her skulde være indført fra Tydskland enten i ældre eller nyere Tider, har derhos ikke mindste Sandsynlighed for sig, eftersom dette ligesom et andet Personnavn Jökull, der i gamle Tider var.– meget almindeligt men nu
