Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/202

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
176
N. NICOLAYSEN.

anført, sikkert nok, men det kan ikke have været aabent. Det omtales nemlig i Njaals saga kap. 130, at der blev, som det maa antages gjennem gluggerne, kastet ild ind i et saadant loft, uden at de, som vare inde i skaalen, vidste noget deraf, førend hele taget stod i brand, og i Eyrbyggja saga kap. 26 bryder en ind paa loftet og tager op nogle af gulvbordene, uden at de, som opholdt sig inde i stuen, merkede noget dertil. Ingen af delene kunde vel tænkes, hvis loftet havde været aabent mod det store rum. Afgjørende bliver her desuden et rent praktisk hensyn. Det vilde nemlig neppe være muligt at holde til i et saadant loft, naar det var aabent mod et rum, der, som skaalen eller stuen, stadig opildedes, uden at blive kvalt af røgen eller aldeles tilsølet af sod. Derfor træffes det heller ikke nogensinne i vore røgstuer og hvor et saadant aabent halvloft eller galleri finnes i stuerne (i Numedal og Hallingdal), have disse peis eller ovn. Loftet i skaalen maa derfor have været adskilt fra det større rum ved en tømret vegg. Vi kan ogsaa let gjette os til, hvor det laa; thi da forstuen og kleven (se grunnplanen s. 163) ikke vel kan tænkes som aabne ligetil taget, saa maa det omhandlede loft have haft sin beliggenhed ovenover disse rum. At dette ogsaa virkelig var saa, sees tydelig af nysnævnte sted i Eyrbyggja saga, hvor det udtrykkelig heder, at det omtalte indbrud paa loftet skede gjennem taget over forstuens dør (yfir útidyrr). Loftet i en skaale- eller stuebygning var følgelig det rum, som begrensedes af gulvet over forstuens og klevens tverbjelker, tagfladerne samt husets endegavl og den indre tømrede gavl. Skjønt det, som anført, omtales kun yderst faa steder[1] i

  1. For tiden kjennes ikke flere end de ovenanførte steder, hvortil kan lægges det nedenomtalte kap. 19 i Grettis saga.