ten som et par endnu tilværende af den slags (paa søndre Krakvik i Nore i Numedal og paa Finne ved Vorsevangen) med svalgang og dere paa den ene langside eller med samme hovedform som de seterdalske og østlandske stabbure (búr, stokkabúr, fatabúr, utibúr, skemma, skemmmubúr, dyngja). Denne slags loft omtales ofte i sagaerne, den anden slags eller de, som fantes i skaalen eller stuebygningen, derimod kun meget sjelden Ovenfor (s. 169) have vi seet, at det laa i gavlen og brugtes til soveværelse. Formodentlig er det samme slags loft, som menes i Haak. Haakonssöns sag. kap. 171 og Grettis s. k. 41, hvor det ogsaa kalles svefnlopt. Keyser[1] og N. M. Petersen[2] antage, at loftet var aabent[3] mod skaalen og havde sin beliggenhed i den indre del. Denne mening have de uden tvil dannet sig af fortællingen i Olaf den helliges saga[4] om Arnljot Gelline og trollkonen. Det maa dog lægges merke til, at der her ikke tales om en skaalebygning men om et sælehus for vejfarende, og desuden er det ikke engang sagt, at loftet eller forhøjningen[5] i husets ende almindelig brugtes til at ligge paa, ja som det synes, skede det ved den nævnte lejlighed kun for bedre at iagttage den forvæntede trollkone, medens de reisende, som senere kom ind, lagde sig paa benkene. I hvert fall ere omstændighederne her saa særegne, at man ikke derfra kan slutte noget til skaalen. At loftet i skaale- eller stuebygningen gjorde tjeneste som soverum, er, som
- ↑ Efterl. Skr. II, 2. 41 og 44.
- ↑ Hist. Fort. om Isl., ældste udg. I. 306.
- ↑ Ogsaa jeg selv har tilforn ment dette (jfr. N. Tidsskr. f. Vid. og Lit. III. 311).
- ↑ udg. af Munch og Unger s. 153, Heimskr. s. 407, Flatøb. II. 273 f.
- ↑ Denne kunde vel tænkes af lighed med, hvad der finnes i den ene hytte ved Finsevatnet paa Hardangerfjellene (jfr. Aarsb. fra For t. N. Fortidsm. Bev. f. 1860 s. 24).
