skik, som jeg hørte i 1868 paa Vangsnes, at paa første bryllupsdag sidder brudgomen i det sedvanlige højsæde ved den ene ende af bordet, bruden derimod i et andet høisæde ved den modsatte ende, forresten mændene ved begge sider af brudgomen dels paa tverbenken (andveget) ved gavlen dels paa den løse benk (forsæte) foran bordet, kvinnerne derimod ved begge sider af bruden ligeledes paa de to nævnte benke. Det er heller ikke vanskeligt at forklare grunden til forandringen af højsædets oprinnelige plads. Ovenfor blev det saaledes paavist, at den gamle indretning stod i forbindelse med aren. Men naar denne blev afløst af nyere og mere hensigtsmæssige ildsteder, var det ogsaa rimeligt, at man, for at faa bedre rum i stuen, lod sig nøje med ét bord og satte det foran tverbenken og gav højsædet plads ved enden af bordet. I Setersdal og navnlig i Valle, som nu er den eneste bygd i landet, hvor endnu beboelsesstuer med are træffes, dog nu kun til sommerbrug, medens den tilbyggede nystue bruges om vinteren, have begge indretninger paa en maade sat hinanden stevne, i det man baade har fast bord langs tverbenken med højsædet for enden og tillige en bevægelig benk med ryg (brugdestol) langs hver side af aren.
Der er endnu to punkter ved skaalebygningen, som her skulle omhandles, nemlig dens glugger og dens loft. Hvad først gluggerne angaar, blev det hidtil almindelig antaget, at der i skaalens store rum fantes dere saadanne lysaabninger, og at de havde en vis regelmæssig stilling. Derimod vare meningerne meget forskjellige med hensyn til deres plads.
