hundredaar?) og i hr. Audun Hugleikssöns († 1302) hall paa Hegrenes i Jølster, derimod staar den gamle stue (fra 13de hundredaar?) paa Aga i Ullensvang med gavlerne i syd og nord, maaske paa grund af stedlige hensyn, og heller ikke vil man træffe nogen orientering i bondestuer fra de to sidste hundredaar. Dette er ogsaa ganske rimeligt. Thi fra den tid husene fik vinduer, maatte der og gjøre sig nye hensyn gjeldende ved bestemmelsen af husets stilling: det afgjørende blev nu dels stedlige omstændigheder og dels ønsket om fra beboelsesværelset at kunne se til den kant, hvorhen man helst vilde have udsigt eller hvorfra der kom mest sol ind i rummet. Som følge af, at orientering ikke finner sted i disse nyere huse, er der heller ikke nu mere nogen regel for, hvorledes forstuen og kleven lægges eller til hvad kant forstuens dør eller højsædet vender. Merkeligere er det dog, at det heller ikke træffes i de ovennævnte gamle orienterede bygninger. Saaledes ligger forstuen og kleven i disse snart langs vestre gavl (stuen paa søndre Raudland og den yngre stue paa Norheim), snart langs østre gavl (Uv, Hegrenes, ældste stue paa Norheim, Kvestad); snart vender forstuen med sin dør mod syd og kleven mod nord (Uv, Søndre Raudland, Kvestad), snart omvendt (begge stuer paa Norheim); endelig er højsædet snart paa samme langvegg som forstuedøren (Uv, Landsvik, Søndre Raudland, yngre stue paa Norheim, Kvestad), snart paa den modsatte langvegg (ældste stue, paa Norheim). Derimod træffes endnu overalt i landsbygderne den samme hovedform af huset og dets tag og den samme konstruktionsmaade af veggene som i skaalen, og mange steder er, ligesom der, bordklædning ukjent. Endvidere træffes paa forskjellige kanter af landet i flere punkter den samme indretning som i skaalen. Saaledes se vi for det første den samme inddeling af rummet i en større stue, kleve og for-
