dyrr) var til at slaa op indad. Hermed hænger det sammen, at hvor der i vore amle huse omkring eller ved døraabningerne finnes nogen udskjering eller forsiring, træffes den naturligvis ved ydersiden af forstuedøren (Uv i Rennebo og søndre Randland i Opdal i Numedal), men ved stue- og klevedøren indad mod stuen (Korterud i Eidsberg, Norheim i Viker og Valle i Setersdal, navnlig paa Kvestad). Var der lignende prydelser i skaalerne, maa de have staaet paa de tilsvarende steder.
Om beskaffenheden af hoveddørens laas kan man ligesaalidt som ved de andre dere faa nogen klar forestilling af de gamle skrifter. Ikke desto mindre anser jeg det højst rimeligt, at hoveddøren endog længe efter hedendommens tid[1] havde samme slags trælaas, som de, der nu[2] paa mange steder i landet træffes for nøster, høboder eller andre udhuse
- ↑ I det saakallede grev Alfs loft paa Skjeldbred i Andebo, som i hvert fall maatte være yngre end 1250, var endnu ved 1751 alle laase, undtagen ét, af træ (Urda I. 389, 390).
- ↑ Hidtil har jeg truffet dem i Hjelmeland, Odde, Ullensvang, Eidfjord, Borgund i Lærdal, Reinlid og Slidre i Valders, paa Fevang i Sandehered og paa Lundeby i Raade i Smaalenene. Modeller af denne slags laase med tilhørende nøgel saa jeg og paa Pariserudstillingen i 1867 i den historiske afdeling for Sverige, udstillede af maler Mandelgren. Efter formen af flere af de gamle nøgler, som træffes i museerne, maa de dertil hørende laase have været af samme slags. Jeg traf saaledes lignende, som vore T formede nøgler, i museerne i Mainz og Rouen, hvor de henførtes baade til Romerne, Frankerne og middelalderen. Aldeles lignende ere og fundne i England i levninger af romerske husebygninger (The Celt, the Roman and the Saxon by T. Wright p. 334), hvorimod de faa nøgler af den slags, som hidtil ere truffet i vore gravhauger, have, naar de tilhøre den yngre jernalder, form som den ovennævnte paa Fevang, medens der paa dem fra den ældre jernalder er 2 hager paa nøgelens tverarm (se Urda II. pl. XVI. flg. 3). Fra Romerne har man dem og med 3 saadanne hager (se anf. st. i Wright’s skrift).
