Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/156

130

KARL RYGH.

Jeg har paa dere steder i denne afhandling gjort nogle spredte bemerkninger om, hvorledes navnenes karakter kan lede til slutninger om den tidsalder, da en egn først er bleven ryddet. Jeg vil nu, efter at have gjennemgaaet de enkelte navne, søge at samle disse i en oversigt. Den gjør ikke fordring paa nogen høi grad af tilforladelighed, dels fordi studiet af stedsnavnene endnu ikke har naaet saa vidt, at der er mange aldeles sikre holdepunkter, dels fordi fortsat rydning i allerede bebyggede landskaber gjør forholdet uklart. Den ældste bebyggelse, den ældre jernalders (indtil i det høieste 700 e. Chr.), har af fastlandet kun omfattet vestkysten af Brønø (Sømnerne) og mulig nogle punkter af nordvestkysten af Nesne; af øerne nogle faa gaarde paa Vega og videre Havnøen, Thjøtta, Herø, sydkysten og vestkysten af Alsen omtrent til Søvik (der paa Munchs kart er kommet altfor langt mod nord), endel af Døn, navnlig et belte fra Glein over til Vik, Løkten med omliggende øer Handnesøen og Tomma. Løkten og Sør-Sømn merke sig af dette igjen ud som det tilsyneladende ældste. Jeg er senere bleven opmerksom paa, at der paa kystkartet er afsat en liden ø Hovøen ikke langt fra Brønø kirke, som jeg ikke har hørt nevne i Helgeland. Hvis navnet er rigtigt gjengivet, maa det komme af hof, og vi have da her det andet midtpunkt for den ældre jernalders bebyggelse ved siden af Hov paa Løkten. Denne periode karakteriseres ved stammenavne med lokalbetydning og endelsen heim. Den yngre jernalders bebyggelse omfatter Bindalens hovedfjord, et smalt belte længere ind over Brønø, Vevelstadlandet, resten af øerne, østsiden af Vefsns hoveddal til et stykke ovenfor kirken, (Leirfjorden?), Nesne med Sjonen, spredte punkter i Ranenfjorden paa aabne steder ved kysten. Den er især betegnet ved endelsen stad. Fra den kristne middelalder er resten af