Jeg har paa dere steder i denne afhandling gjort nogle
spredte bemerkninger om, hvorledes navnenes karakter kan
lede til slutninger om den tidsalder, da en egn først er bleven
ryddet. Jeg vil nu, efter at have gjennemgaaet de enkelte
navne, søge at samle disse i en oversigt. Den gjør ikke
fordring paa nogen høi grad af tilforladelighed, dels fordi
studiet af stedsnavnene endnu ikke har naaet saa vidt, at
der er mange aldeles sikre holdepunkter, dels fordi fortsat
rydning i allerede bebyggede landskaber gjør forholdet uklart.
Den ældste bebyggelse, den ældre jernalders (indtil i det
høieste 700 e. Chr.), har af fastlandet kun omfattet vestkysten
af Brønø (Sømnerne) og mulig nogle punkter af nordvestkysten
af Nesne; af øerne nogle faa gaarde paa Vega og
videre Havnøen, Thjøtta, Herø, sydkysten og vestkysten af Alsen
omtrent til Søvik (der paa Munchs kart er kommet altfor
langt mod nord), endel af Døn, navnlig et belte fra Glein
over til Vik, Løkten med omliggende øer Handnesøen og
Tomma. Løkten og Sør-Sømn merke sig af dette igjen ud
som det tilsyneladende ældste. Jeg er senere bleven opmerksom
paa, at der paa kystkartet er afsat en liden ø
Hovøen ikke langt fra Brønø kirke, som jeg ikke har hørt
nevne i Helgeland. Hvis navnet er rigtigt gjengivet, maa
det komme af hof, og vi have da her det andet midtpunkt
for den ældre jernalders bebyggelse ved siden af Hov paa
Løkten. Denne periode karakteriseres ved stammenavne med
lokalbetydning og endelsen heim. Den yngre jernalders bebyggelse
omfatter Bindalens hovedfjord, et smalt belte længere
ind over Brønø, Vevelstadlandet, resten af øerne, østsiden
af Vefsns hoveddal til et stykke ovenfor kirken, (Leirfjorden?),
Nesne med Sjonen, spredte punkter i Ranenfjorden
paa aabne steder ved kysten. Den er især betegnet ved
endelsen stad. Fra den kristne middelalder er resten af
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/156
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
130
KARL RYGH.