Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/154

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
128
KARL RYGH.

daglige tale er blevet fortrengt af et yngre. Ved disse helgelandske navne kan denne opfattelse dog ialfald kun undtagelsesvis være rigtig. Da sagen er af vigtighed, fordi man mulig kunde mene, at ældre navnes sjeldne forekomst i de fleste dele af Nordland kun er en følge af en slig fortrengsel og ikke et bevis for, at bygderne ere unge, vil jeg belyse spørsmaalet lidt nærmere. Det maa for det første merkes, at jeg ikke har fundet disse dobbelte navne i de strøg af Helgeland, jeg ovenfor har betegnet som de ældste. Den eneste undtagelse er den med gaardene Bjørn paa Døn, men her er dog hovednavnet det samme, og kun de foran stillede skilleord forskjellige. Døn- og Hang- ere vistnok ældre end Sør- og Nord-, men dog neppe saa gamle som middelalderen, idet der tidligere kun har været én gaard Bjørn (= Sør-Bjørn). Jeg vover overhovedet at paastaa, at et navn, som er saa gammelt som fra middelalderen, aldrig er blevet fortrengt uden ved udpartning; derved kan det nemlig undertiden hende, at alle parter faa egne nye navne, det gamle navn kun en stund bliver bevaret som navn paa grenden og tilsidst falder ganske bort, medens det meget oftere er tilfelde, at alle parter eller ialfald den ene beholder det gamle navn (Dilkestad i Heimnes er saaledes bleven til Porkneset, Porkneshaugjen og Dilkstad, Seyra paa Alsen til Fløta, Hallestuen og Søra). Kun i faa tilfelde finder man spor til nogen større ælde i første rekke (Ravnfløi, Spelden). Forskjellen mellem begge rekkers navne er ofte kun den, at den sidste har en forkortelse af det omstendeligere i den første; undertiden er den første sammensetningsdel den samme, medens den anden vexler ved forskjellige lokalanskuelser (MyrvikenMyrbekken osv.); undertiden er den første del forskjellig, den sidste felles. I KvadalenGlomdalen kunde endog den sidste form synes