med det gamle hefill af hefja, løfte, hæve. Det maa have sin grund i, at fjeldet er blevet sammenlignet med en hank (hadde). – Paa sydsiden af Sørfjorden er Mula eller Digermula (ogsaa i Vefsn og ved Throndhjem, det enkelte forekommer oftere) i en sænkning indenfor et høit, skarpt nes (Mulklubben), af múli, m. om dyrenes mund. – Samme beliggenhed har Hatten eller Furuhatten (paa Munchs kart urigtigt: Furunatt) et stykke vestenfor, hvilket navn egentlig tilhører det udenfor paa neset liggende fjeld med furuskov paa (nu Hattneset). – I Korgendalen, annex til Heimnes, er der endel nogenlunde gamle gaarde indtil kirken. Valla og Leira ere omtalte før. – Rydsaaen ved elven af samme navn, der kommer fra Rydsaavatnet (Røsvandet); navnet, af ryðja, rydde jf. rjóðr, rydning, viser ogsaa, at dalen er senere ryddet. – Korgen paa en af de halvøer, som dannes ved, at elven gjør et par store slyngninger i form af et S; navnet betegner krumning, slyngning, jf. folkespr.: korg, en kurv, kurv (gammelnorsk kurfr), pølse og kurv, en ring, løkke. Yngre er vel Millesjordet (i matrikelen urigtigt: Melingsjorden) af mille, et slags ugræs i ageren, et her brugeligt ord (jf. mjell hos Iv. Aasen) jf. Milleshaug, Fane; Millesdal, Haus. – Valaamoen i matrikelen er feil for Vallamoen af gaarden Valla. – Indtil Korgens kirke kan elven roes; strax ovenfor er der svære fosser, og dalen hæver sig med ét betydeligt. Her begynde fjeldgaardnavne, hvoraf de fleste ende paa -moen. Den første, Vilmoen, er dog kanske ældre, om navnet kommer af vil, lyst, behag; den ligger ude paa bakken, og der er herfra en fortrinlig udsigt over dalen og fjorden. – Bjurselmoen (i matrikelen Bjorselmoen) skulde vel være Bjurselvmoen af Bjura, en bielv, som munder ud lige overfor (maaske af bjórr, bæver). Strax
