(efter udtalen) og Reinforseie, liggende paa en lav slette ved elven og Reinfossen, maaske ogsaa flere. – Ellers er Nord-Ranen merkelig ved, at den er rigere end nogen anden del af Helgeland paa gaarde med dobbelte navne; denne eiendommelighed vil jeg til slutning omtale nærmere i sammenheng.
Heimnes. Seter (matrikelen) har i udtalen artikel. – Grindviken af grind, f. grind, ogsaa om de smaa indhegninger af grinder, hvori man holder buskapen om natten; oppe i dalene bruger man endnu at gjøde engene ved efterhaanden at flytte grinderne (at fara med grindgaangjen), hvilket tidligere vistnok har været brug overalt. Over hele landet bruges grind i navne, og oprindelsen er vist den samme overalt (Grinde, Grinder, Grindeim, Grindeland, Grindaker osv.); det kommer altsaa ei af, at stedet har ligget ved et grindsled paa en skigard; den samme betydning har Trø i Østerdalen og flere steder. – Den mod SV. fra Sørfjorden indgaaende Elvsfjord har helt igjennem karakter af nybyg; alle navne ere sammensatte, næsten halvparten dobbelt sammensatte (f. ex. Svarttjønliden, Elvsfjordosen osv.) – Skravlaaen af skravla, i folkesproget: tale meget og larmende (den larmende, fossende elv). – Fra bunden af fjorden gaar to dalfører til Vefsn; i det ene er Luktvatnet, i det andet Drevvatnet (matrikelen Drevatne), af elven Drevja, som gaar ud derfra og til Vefsn: ved dens munding i Vefsnfjorden ligger Drevland, jf. Drevdal i Gaupne Sogn, Drevsjø, Snaasen og Rendalen. Denne stamme kan vel sammenstilles med drevja, en blad masse eller røre, hos Iv. Aasen; jf. drävi eller drävj, f. „sumpigt ställe på en myra, sumpig myra,“ i Vesterbotten (Rietz); navnet har den i saa fald af de myrlendte omgivelser. – Hevlan, fjeldet mellem begge dale, aabenbart flertalsform af hævel, m. (Iv. Aasen), der kan sammenstilles
